Mølleskolen måler madaffald og genbruger tomatdåser og æggebakker i undervisningen

Siden 2019 har Mie Reihs og resten af Madfærd-teamet stået for maden på Mølleskolen, og nu tre år senere er det tid til at sætte mere fokus på deres klimaaftryk.

Derfor har de søgt og fået penge fra Skanderborg kommunes klimapulje, helt præcist 181.580 kroner til at sænke madspild, øge brugen af økologi og genanvende emballage i undervisning.

»I køkkener som vores bliver der årligt smidt omkring 30 tons madaffald ud. For at nedbringe vores mængde af madaffald vil vi finde ud af, hvor meget spild der er i madlavningen, og hvor meget vi får tilbage fra klasserne,« siger stifter af Madfærd Mie Reihs.

Derfor har de nu investeret i vægte og software, så de kan måle på, hvor i tilberedningen der opstår madaffald og hvorfor. Størstedelen af ressourcerne skal dog bruges på arbejdstimer til at veje maden, når det kommer ind i køkkenet, undervejs i tilberedningen og når den kommer tilbage efter at have været serveret.

Hele guleroden skal i brug

Madfærd har allerede ændret vaner på et område, nemlig indkøb af økologiske varer. Siden nytår er alt indkøbt frugt og grønt økologisk, da det kan være med til at nedbringe madaffaldet i madlavningen.

»Når man laver mad til omkring 400 mennesker om dagen, så vil der opstå en stor mængde affald, når vi eksempelvis skræller gulerødder eller kartofler. Hvis råvarerne er økologiske, kan skrællerne i stedet bruges i maden,« fortæller Mie Reihs.

Madfærd går efter at få det økologiske spisemærke i sølv. For at opnå det skal 60 til 90 procent af alle råvarer, som Madfærd bruger, være økologiske.

Nyt liv til brugt emballage

Pengene fra klimapuljen skal, foruden det styrkede fokus på madspild og økologi, bruges til at finde på måder at genanvende emballagen fra fødevarerne i den gængse undervisning.

Målet er, at alt emballage skal være 100 procent genanvendeligt i undervisningen. I dag bliver æggebakker, frugtkasser og dåser fra tomater stillet ind på skolens makerdepot, som er et skatkammer for kreativitet.

Mølleskolens leder, Kristian Toft, fortæller, at man prøver at give emballagen og de andre aflagte ting nyt liv. Det sker eksempelvis, når skolens elever har projektdage.

»Så kan man gå i makerdepotet og finde noget, man kan bruge. 8. klasserne har for eksempel arbejdet med at designe fremtidens by, hvor nogle af materialerne, de har brugt, kommer fra depotet,« siger Kristian Toft.

Elevernes madmod og klimainteresse er nøglen

En af grundene til, at Madfærd i dag er klar til at fokusere mere målrettet på deres madspild, er de erfaringer, som teamet har samlet sammen de seneste tre år. Mie Reihs og Kristian Toft er enige om, at de har fundet en fin balance mellem at skubbe til elevernes madmod og sikre opbakning til madordningen.

- Vi har vores livretsdage, hvor vi for eksempel serverer pizza eller pasta og kødsauce, og de er med til at sikre, at eleverne også er trygge ved prøve nye smage og råvarer, siger Mie Reihs.

I 5. og 6. klasse skal alle elever en hel uge ad gangen med Madfærds personale i køkkenet og tilberede skolens måltider. Samtidig bliver de undervist, så de får handlekompetencer og holdninger til mad og fødevarer.

»Vi synes, det er vigtigt at lære eleverne om klima, bæredygtighed og madspild. De er jo fremtidens forskere og politikere, så det bliver dem, der skal tage beslutninger om de her ting,« siger Kristian Toft.

På samme tid understreger Mie Reihs, at elevernes interesse for klima og miljø er en primus motor for projektet, fordi emnerne betyder noget for dem.

I 2022 udvider Madfærd med et samarbejde med Herskindskolen i Galten.