Kæmpe, livsændrende gener efter et overlevet hjertestop - dét har AUH muligvis snart en løsning på

I Danmark er borgerne blevet gode til at træde til ved hjertestop, og på hospitalerne er behandlingsmulighederne blevet bedre. Derfor overlever flere mennesker et hjertestop.

Det skriver AUH - Aarhus Universitetshospital - i en pressemeddelelse.

Men mange oplever store forandringer i hverdagen, når de vågner op igen; en gennemgribende forandret dagligdag og et dyk i livskvaliteten efter hjertestoppet.

Det stiller krav til sundhedsvæsenet og til forskningen om et øget fokus på det liv, hjertestop-overleverne skal leve efterfølgende.

Nedsatte kognitive evner

Omtrent halvdelen af de personer, der overlever et hjertestop uden for hospitalet, oplever, at hukommelsen kan drille, at koncentrationsevnen er nedsat og evnen til at bevare overblikket ligeså.

De nedsatte kognitive funktioner påvirker evnen til at udføre daglige gøremål, deltage i samfundslivet og opretholde en god livskvalitet, oplyses der i pressemeddelelsen.

En væsentlig del af de personer, der har overlevet hjertestop uden for hospitalet, kan have svært ved at håndtere komplekse aktiviteter som at købe ind, køre bil, genoptage familieroller og vende tilbage til arbejde.

Personalet råber op

Ergoterapeuter, sygeplejersker og hjertelæger på Aarhus Universitetshospital satte allerede i 2017 fokus på, at hjertestop-overleveres problemer med at genoptage hverdagen ofte først blev opdaget længe efter udskrivelsen.

»Vi vil gerne blive klogere på, hvem der er i særlig risiko for at få problemer i deres hverdag efter udskrivelsen for at identificere deres rehabiliteringsbehov og sikre henvisning til rehabilitering, siger ph.d.-studerende og ansat ergoterapeut ved AUH, Lola Qvist Kristensen.

Aarhus Universitetshospital iværksatte derfor et ph.d. projekt, der skulle undersøge, hvordan personer, der har overlevet hjertestop uden for hospitalet, klarer hverdagen efter udskrivelse. En del af projektet er at finde ud af, om man allerede under indlæggelsen kan udpege de patienter, der på sigt får det svært i hverdagen.

Desuden er formålet med ph.d.-projektet at gennemføre økonomiske beregninger af, hvad hjertestop-overleveres problemer koster for sundhedsvæsenet, arbejdsmarkedet og socialområdet. Dette vil bidrage med viden til fremtidige rehabiliterende indsatser.

Vurderes over længere tid

I projektet følges patienterne, og deres evne til at udføre daglige aktiviteter vurderes ved både interview og observation. Derudover vurderes deres kognitive funktion og livskvalitet med tests. Patienterne vurderes både under den første indlæggelse og seks måneder efter hjertestoppet.

Dertil gennemføres et cost-of-illness-studie med brug af data fra nationale registre med henblik på at estimere omkostningerne på landsplan for patientgruppen.

»Vi forventer, at resultaterne kan bidrage til en bedre henvisning af patienterne efter hospitalsindlæggelsen, samt at resultaterne kan anvendes i udviklingen af relevante interventioner,« siger overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Aarhus Universitet, Hans Eiskjær og fortsætter.

»Hvis vi allerede under indlæggelse kan identificere de personer, der er i særlig risiko for at få problemer i deres hverdag og mister deres arbejdstilknytning, kan det på sigt være med til at målrette rehabiliterende interventioner til gavn for personer, der har overlevet hjertestop.«

Ifølge pressemeddelelsen deltager flere end 140 patienter i projektet, og der er foretaget opfølgende tests på mere end 90 patienter.

I alt skal 200 personer, der har overlevet hjertestop uden for hospitalet, deltage, og det forventes at nå målet i 2022.