Molslinjen aflyser 14 afgange
Rampe er gået i stykker, og derfor aflyses 14 afgange mellem Aarhus og Odden.
Molslinjen aflyser 14 færgeafgange mellem Aarhus og Sjællands Odde mandag på grund af tekniske problemer og blæst.
Det oplyser Jesper Maack, der er pr- og kommunikationschef i Molslinjen til Ritzau.
»Vi er simpelthen blevet ramt af to problemer på én gang. Det ene er, at vi har en rampe, der ikke vil løfte sig af egen kraft og dermed spærrer det ene leje ved Odden. Det andet er så vindudsat i dag, at det kan vi heller ikke benytte, så derfor må vi som noget meget sjældent ty til at aflyse sejladsen,« siger Jesper Maack til nyhedsbureauet.
Ifølge kommunikationschefen bliver nogle hundrede kunder bliver berørt af de 14 aflyste afgange.
Han forventer, at færgerne sejler igen efter klokken 16.
De passagerer, der bliver berørt af aflysningerne, får direkte besked.