Kirken og videnskaben går sammen om at få liv på aarhusianske kirkegårde

Der skal mere liv på de kirkegårde, der ellers forbindes mest med livets afslutning.

Det mener Folkekirken i Aarhus og Naturhistorisk Museum, der har indgået et samarbejde om at øge biodiversiteten på de aarhusianske kirkegårde.

Den kendte biolog og museumsinspektør Morten D. D. Hansen skal i første omgang hjælpe en række kirker i Nordre Provsti med at få plante- og dyrelivet til at vokse. Til at starte med vil 14 kirkegårde og to grønne områder blive gennemgået sammen med de lokale menighedsråd og kirkegårdsmedarbejderne for at se, hvor der kan sættes ind.

»I dag er mange kirkegårde ualmindeligt velholdte og friserede, men vi er også optaget af, om vi i lokalsamfundet kan bidrage til mere diversitet på flora- og dyresiden. Vi plejer jo at træffe nogle valg ud fra æstetiske hensyn, men vi ønsker at tage det her aspekt med ind i hverdagen, så vi får en bredere variation og nogle flere udtryk. Det kan være små ting, der skal til, såsom at grave et vandhul, lave insekthoteller og bare vedligeholde på en anden måde,« fortæller Esben Thusgård, provst i Aarhus Nordre Provsti, til Lokalavisen Aarhus.

Slut med grusstierne?

Naturhistorisk Museum er også i dialog med Søndre Provsti, og Esben Thusgård forestiller sig, at intiativet og erfaringerne vil sprede sig yderligere, hvis det bliver en succes.

Hvor stor en forandring man vil se på sin lokale kirkegård, afhænger af forholdene på den enkelte kirkegård og ønsker fra det enkelte menighedsråd.

»Men jeg ser da for mig, at vi kommer til at gå imod eksempelvis langt mindre grus. Færre stenbelægninger, men flere græsstier og ny beplantning. Simpelthen grønnere kirkegårde. Naturhistorisk Museum kommer med en stor faglig viden, og vores dygtige folk på kirkegårdene er uddannet gartnere, så vi kan forhåbentlig lære hinanden en masse i det her tværfaglige samarbejde,« spår provsten.

Håber på konkurrence

Morten D. D. Hansen skal snart på rundtur i det nordlige Aarhus for at se på forholdene, og han glæder sig til udfordringen.

»Jeg kan ikke love revolutioner. Man skal også have respekt for, at folk har mange følelser forbundet med kirkegårde, så det er ikke et sted, man laver radikale ændringer med et fingerknips. De får en manual til, hvad de kan gøre på deres kirkegård, som ikke forårsager at halvdelen af menighedsrådet udvandrer i protest,« lyder det med vanlig humor fra biologen, der dog håber, at kirkegårdene vil gå entusiastisk til værks.

»Med lidt omtanke kan man faktisk ændre kirkegårdes naturindhold helt vildt. Jeg håber, at de kommer til at konkurrere om, hvor mange sommerfugle de hver især har. Jeg var ude at lave fjernsyn med Sebastian Klein for nogle år siden i Vestjylland, hvor vi endte på en kirkegård, og vi var nærmest ikke til at rive derfra igen, selvom vi skulle videre og lave optagelser. Vi kunne have været der i timevis, fordi der var så mange sommerfugle og liv, og det kan sagtens lade sig gøre. Det er faktisk ikke særligt svært.«

Han har allerede en masse idéer til, hvordan man kan gøre kirkegårdene til et slaraffenland for blomster og bier.

»Mange buske gør i virkeligheden intet godt for noget som helst insektliv, men der er andre buske, der er gode til sommerfugle eller bier. Det samme er tilfældet med blomster. Og fremfor at have en plæne, der skal brændes olie af på for at slå hver uge, kunne man måske have nogle flere blomster. Det handler om hele tiden at tænke på, om det, vi gør, kan gøre noget godt for andet end bare æstetikken.«

»Det er jo ikke, fordi kirkegårdene skal være steder, hvor man bare lader tingene gro, så det ser uordentligt ud. Man kan sagtens have en velordnet kirkegård, hvor tingene, man har, bare er godt for dyre- og insektlivet.«

Gennemgange af kirkegårdene igangsættes dette forår.