Problemer med driften igen: Letbanen forstyrret af frost for fjerde dag i træk
Lørdag morgen har Aarhus Letbane igen måtte aflyse afgange som følge af frost på køreledningerne.
Selvom solen har braget frem de seneste par dage, har temperaturen danset op og ned over frysepunktet, og det fortsætter med at give driftsproblemer for Letbane i Aarhus. Frost på køreledningerne gør driften usikker for Letbanen.
Lørdag morgen var den gal igen, oplyste Midttrafik på sin hjemmeside - især line L1 mellem Hornslet og Grenaa var ramt af aflysninger. Først lige efter klokken 10 var driften tilbage mellem Hornslet og Grenaa, og i skrivende stund melder Midttrafik fortsat om trafikale udfordringer.
»Der må påregnes forsinkelser og risiko for enkelte aflysninger/delaflysninger, indtil driften er normaliseret,« skriver Midttrafik på hjemmesiden.
Midttrafik Live og Rejseplanen vil blive opdateret med aflyste afgange, og trafikselskabet beklager generne forbundet med dem.
Det er dermed fjerde dag i træk, at Letbanen er ramt af aflysning og driftsforstyrrelse på grund af frost på køreledningerne.
Lokalavisen Aarhus talte torsdag med direktør for Letbanen, Michael Borre om, hvorfor der er fortsat er frostproblemer for Letbanen.