»Jeg er så rørt hele tiden. Det er så vildt, hvad man kan opnå, når vi står sammen«

Med en glad sol over en dybblå himmel skulle man tro, at denne lørdag i Høver handlede om forårslykke og idyl. Og på en måde er det også en lykkelig historie, men der er ingen idyl. Det handler om en far og hans 15-årige bonusdatter, som har sat himmel og jord i bevægelse for at komme 46 ukrainere til undsætning.

Hvad der startede som et familieprojekt for Ralf Fangel Bruun og Katrine, har på mindre end en uge spredt sig som ringe i vandet til hele lokalsamfundet, hvor en lang række mennesker - både dem der kender familien, men også en masse, de aldrig har talt med før - har budt ind med pengeindsamlinger og nødhjælp i form af dyner, puder, tæpper, legetøj, bamser, toiletpapir, medicin, varmt tøj, og hygiejneartikler.

Frivillige er mødt og har i timevis hjulpet med at sortere alle varer og sætte mærkater med engelsk tekst på, så det er nemt at få et overblik over, hvad de over 800 fyldte sække og pakker indeholder.

Andre har lavet goodiebags med standard hygiejnesager som shampoo, shower gel, tandbørster, tandpasta, skumvaskeklude og hygiejnebind. En flok er ved at lave småbørns-goodiebags med babymad, bleer og vådservietter, og Katrine er ved at samle en kasse med førstehjælpsudstyr.

Til busturen hjemad er der også pakket goodiebags. de indeholde lidt slik, chokolade, juice og vand samt vådservietter og hygiejne bind og Tampax.

Træt og rørt

Det er en træt og rørt Ralf, der stiller op til interview med UgeBladet på en travl lørdag, hvor han sammen med en flok frivillige er ved at pakke de sidste nødhjælpspakker til køreturen. Stemmen er flere gange ved at knække over.

»Jeg er så mega rørt over, at jeg som privat person kan få en ide om at ville hjælpe, og at kan have så stor effekt på andre liv, at de bare smider alt de har i hænderne og stiller op for at hjælpe mig med at føre den her ide ud i livet. Mange kender jeg slet ikke i forvejen. At folk bare stiller op, det er simpelthen så prisværdigt. Jeg er så rørt hele tiden. Det er så vildt, at hvad man sammen kan opnå på fem-seks dage, når vi står sammen,« konstaterer han.

Ideen til nødhjælpsaktionen fik familien søndag aften, da den efter en campingtur satte sig foran tv’et for at få styr på, hvad det egentlig er, der foregår i Ukraine.

»Det er jo helt galt. Det har ikke noget med politik at gøre, det er en mands værk. Jeg havde det så skidt med det. Her sidder vi med vores gode liv, og så står de der i total uvished og aner ikke, hvordan de skal komme videre. Så foreslog Katrine, at vi skulle køre ned og hente nogen hjem,« fortæller Ralf, der dagen efter luftede ideen for sine svende, der straks var med på ideen.

»Jeg tænkte, at vi i hvert fald ikke skulle komme tomhændet derned. Så var jeg med i et indlæg på P4, hvor jeg fik luftet minde tanker om at samle noget nødhjælp og køre ned med det, og tage flygtninge med retur. En time efter stod den første sæk på vores gårdsplads. Og så stak det fuldstændig af,« fortæller han.

Stak fuldstændig af

Allerede tirsdag bugnede gårdspladsen i Høver med hjælpepakker og samtidig begyndte folk at stroppe op og tilbyde deres hjælp.

»Folk er bare kommet – nogle vi kender godt, nogle vi slet ikke kender. Folk har budt ind med hjælp i en konstant strøm. Det har bare været en succes uden lige altså,« siger Ralf, og bliver et øjeblik stille, inden han fortsætter:

»Hvis man altså kan sige sådan her, så er det jo på andres bekostning, hvor de har det rigtig dårligt, at vi nu har en nærmest euforisk lykke over at stå sammen om at hjælpe og være sammen om, at få det her til at lykkes. Og så har det bare nået højder, som jeg slet ikke kan forstå, hvordan kan lade sig gøre,« tilføjer han.

Bjergene på gårdspladsen krævede hjælpere i døgndrift til at sortere og pakke, og selv har Ralf heller ikke fået meget søvn den seneste uge.

Det blev hurtigt tydeligt, at tre varevogne alene ikke battede meget i forhold til projektets voksende omfang. Ralf kontaktede derfor Jeff Worm fra Galten Turistbusser, der uden at tøve stillede en bus, brændstof og to chauffører til rådighed.

Lørdag blev bussen og tre varevogne lastet til bristepunktet med nødhjælpspakker og søndag morgen kl. 6 satte en konvoj i gang fra Høver mod den polsk-ukrainske grænseby Medyka. På skilte på køretøjerne står »Emergency assistance«. Skiltene viser samtidig et dansk og ukrainsk flag. De er sat på, så de dækker de reklameskilte, der normalt pryder bilerne.

Med på turen er foruden Ralf og Katrine otte andre frivillige, her i blandt en læge og en psykolog.

»Vi har kontakt til folk dernede, der assisterer os, når vi når frem. Alt skal ind i Ukraine, for afleverer vi det i Polen, når det ikke over grænsen, til dem der har brug for hjælpen. Jeg er den eneste, der krydser grænsen, og kører ind i Ukraine og afleverer nødhjælpspakkerne. Og henter dem, der skal over grænsen og retur sammen med os.«