På Anholt går de mod mørkere tider

På Anholt er der langt mellem de 47 kommunale gadelamper. Faktisk op til 100 meter. Det er fire-fem gange så langt som den normale afstand på 20-25 meter, og i fremtiden kommer man til spejde endnu mere efter lyset midt i Kattegat, for indtil påske tester øen nye gadelamper.

De skal lyse mindre og smartere, så man kan se endnu mere stjernehimmel, så Anholt kan få papir på sit nattemørke.

Øens borgere arbejder nemlig målrettet mod at blive certificeret efter det amerikanske Dark Sky program. Det er et anerkendt amerikansk system, som beskytter og promoverer de mørkeste steder på kloden.

Det fortæller Anne Dixgaard, der er formand for foreningen Dark Sky Anholt.

»Anholt, derude midt i Kattegat, er det mindst lysforurenede sted i Danmark, og med et udkig til en uspoleret stjernehimmel der er så enestående at det kan tiltrække stjerne- og naturturister alle steder fra. Når man stjernebader på Anholt og ser den uspolerede stjernehimmel, er det en hel unik oplevelse. I Danmark er det indtil videre kun Møn og Nyord, som er Dark Sky-certificeret. Det viser hvor særegent det er, og så kræver det også meget arbejde. Men det store arbejde vil have været det hele værd, når vi får landet certifikatet,« siger Anne Dixgaard i en pressemeddelelse.

Foreningen Dark Sky Anholt står for ansøgningen om at blive certificeret, ligesom de blandt andet arrangerer stjernekiggerture og sammen med astronomer fra Aarhus Universitet uddanner lokale stjerneguider. Til de forskellige aktiviteter fik foreningen sidste år et tilskud på 40.000 kroner fra Norddjurs Kommune.

Kamp mod lysforurening

Fordi der ikke skal være mere lys på øen end allerhøjst nødvendigt, viger kommunen bort fra de normale lysanbefalinger.

I stedet arbejder kommunens vej- og ejendomsafdeling efter de lysdesign anbefalinger, der er lavet i forbindelse med Dark Sky Anholt ansøgningen.

Det betyder for eksempel at gadelamperne mere bliver nogle, man kan orientere sig efter, end det er nogle som lyser stien op.

Det er der en rigtig god grund til, forklarer Niels Basballe (S), næstformand for Miljø- og Teknikudvalget i Norddjurs Kommune:

»Vi skal værne om Anholts unikke mørke, som også kan øge interessen for at besøge øen på andre tider end de to sommermåneder. For det er nu nemmere at tage på stjernekiggertur om foråret og efteråret end i højsommeren. Så er det også en del af den mere generelle kamp imod lysforurening, hvor vi skal have fokus på kun at lyse op, hvor det er nødvendigt. Eksempelvis sørger vi i hele kommunen for, at alle gadelamper vi fremover udskifter, skruer lysstyrken ned til halv styrke mellem klokken 22-06,« uddyber Niels Basballe.

Stor udvikling på øen

Anholt er inde i en rivende udvikling, og siden sommeren 2021 har kommunen og borgerforening skubbet ekstra på gennem projekt Anholt - grøn og bæredygtig ø.

Øen har fået flere yngre tilflyttere, og potentielle tilflyttere har smagt på livet midt i kattegat gennem tilbudet ”Prøv en Ø”. Anholt skole er ved udvikle naturfagstilbud, der skal få klasser i hele landet til at besøge øen, ligesom der er sat skub i arbejdet med at få certificeret den mørke nattehimmel.

»Målet med hele projektet er at skabe en bæredygtig udvikling, hvor eksempelvis turismen bliver bredt ud over en større del af året, så der er ikke skabes så meget spidsbelastning på øen. Samtidig skal projektet understøtte det gode liv for øens faste beboere, så Anholt fortsat ligger i Kattegat som en strålende perle der tiltrækker de eventyrlystnes opmærksomhed,« udtaler formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Norddjurs Kommune Allan Gjersbøl Jørgensen (S) i pressemeddelelsen.

Selve udskiftingen af gadelamper bliver delvist finansieret af kommunes normale vedligeholdelesesbudget, og delvist ved at borgerforeningen rejser midler gennem fondsansønginger og LAG-ansøgniner.

Hele projektet ’Anholt - grøn og bæredygtig ø’ er økonomisk støttet af Norddjurs Kommune og Region Midtjyllands pulje: Den bæredygtige landsby.