Kunne ikke bare se til: Rasmus fra Galten har åbnet sit hjem for ukrainsk familie

For Rasmus Fabian fra Galten var det slet ikke et tema ikke at hjælpe de ukrainske flygtninge. Det sidder så dybt i ham at hjælpe andre mennesker.

»Min fars familie flygtede selv fra Ungarn i 1956. Dengang sendte man tog til Østrig for at hente ungarske flygtninge til Danmark, så det ligger jo også lidt i mine gener,« siger Rasmus Fabian.

Voksede op i hippiekultur

Derfor flyttede han torsdag i forrige uge sin seng ind på sit kontor, så førstesalen i huset på Porskjærvej i Galten var fri til en ukrainsk familie, der var flygtet fra Kyiv tre uger forinden. En mor og far med deres fælles søn på to år flyttede ind. På ubestemt tid.

»Jeg er vokset op i en gammel hippiekultur, hvor en fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu. Så jeg har altid haft et meget åbent sind over for andre mennesker, og min far har altid været meget åben og åbnet sin dør for hvem som helst, så jeg tror bare, at det ligger dybt i mig, at hvis jeg kan hjælpe, vil jeg det. Og jeg bor alene i det her store hus, og det er jo helt fjollet, når der er mennesker i nød,« siger Rasmus Fabian.

De hygger sig, og værten er ved at danne et tæt bånd til de tre logerende.

»Jeg er blevet bonusbedstefar. Hvor fantastisk er det ikke lige?« spørger Rasmus Fabian med et stort smil, inden han fortæller, at han har fået nye venner for livet.

Rørt over Facebook

Det er tre personer, som ikke kun Rasmus Fabian har hjulpet. Flere personer har allerede fået andel i, at de er blevet modtaget godt i Galten. På kort tid var der leveret aflagte jakker, barnevogn, klapvogn, plastikscooter og penge til bleer.

Sønnen har desuden også type 1 diabetes, hvilket også har givet anledning til efterlysninger på Facebook. Familien nåede kun at få insulin med fra Ukraine inden flugten, og allerede få dage efter ankomsten hos Rasmus Fabian trængte drengens glukosemåler til at blive skiftet ud.

»Så jeg efterlyste sådan nogle sensorer på Facebook, og der gik ikke en gang en halv time, før de første var leveret. Endnu flere forærede os nogle sensorer, så nu har drengen i hvert fald til et halvt år,« fortæller Rasmus Fabian engageret.

To gange ved grænsen

Han er i det hele taget positivt overrasket over Facebook. Det var også via Facebook, han selv tilbød sin hjælp gennem i første omgang.

»Jeg så et opslag om nogen her i Galten, som samlede ind til nødhjælp - og vi var ved at rydde op på arbejdet, hvor vi havde en palle fyldt med luftmadrasser, som vi godt ville donere. Så dem kørte jeg hen for at aflevere, og så spurgte jeg dem, hvad de havde gang i, og hvad projektet gik ud på,« siger Rasmus Fabian.

På det tidspunkt var planen at sende 18 biler med nødhjælp i konvoj til den ukrainske grænse - og så fragte det antal ukrainere til Danmark, der var plads til i bilerne.

»Jeg er tidligere buschauffør, så jeg foreslog, at de tog kontakt til det lokale busselskab for at høre, om de ville stille busser til rådighed, for så ville jeg godt hjælpe med at køre,« fortæller Rasmus Fabian.

På den måde blev en køretur til den ukrainske grænse til to ture på få dage.

»Selvom det selvfølgelig er krævende, så giver det jo meget mere mening for mig at hjælpe de mennesker i stedet for at sidde og glo ind i et tv, slå græsset igen og igen eller hvad jeg nu kunne finde på herhjemme. Jeg kan ikke hjælpe dem alle sammen, men det er rart at mærke, at jeg kan hjælpe lidt,« siger en rørt Rasmus Fabian.