Fortsæt til indhold

Dansk kendis har fundet kærligheden

Skuespilleren Gordon Kennedy har fået ny kæreste. Han har fundet kærligheden i Katja Jensen. Det bekræfter parret over for Se og Hør og Billed-Bladet.

Samfund
/ritzau/

Da komikeren og skuespilleren Gordon Kennedy troppede op til reception i anledning af sin gamle makker Timm Vladimirs nye kogebog onsdag, var det i selskab med kæresten Katja Jensen.

De to mødte hinanden under Esbjerg Festuge i august sidste år og har været sammen lige siden.

Det fortæller parret til Billed-Bladet.

»Vi har det rigtig skønt,« lyder det fra Gordon Kennedy ifølge ugebladet.

De bor begge i København, men ikke under samme tag, tilføjer Katja Jensen til Se og Hør.

»Vi er et cola-par - couples living apart,« som hun forklarer til ugebladet.

Til daglig arbejder Katja Jensen ifølge Se og Hør inden for kontor og marketing - noget helt andet end Gordon Kennedy, som har været en del af underholdningsbranchen siden 1990’erne.

Her begyndte hans professionelle parløb med Timm Vladimir - blandt andet i DR’s ungdomsprogram ”Transit” og filmen ”Stjerner uden hjerner”.

54-årige Gordon Kennedy har en søn og en datter med sin tidligere kone, Henriette, som han blev skilt fra i 2017 efter 15 års ægteskab.