Mikroboliger i voldsom vækst i Aarhus - og det bekymrer byudvikler

Eksplosiv.

Ordet dækker fint efterspørgslen efter »mikroboliger,« hvis beboere på færre end 50 kvadratmeter får eget køkken, bad, toilet, sengeplads og spisebord.

En prognose fra Aarhus Kommune viser, at der vil blive bygget omkring 12.000 mikroboliger i kommunen frem mod 2030. Til sammenligning blev der i 2016 bygget 700.

Som du kan læse i denne artikel, bekræfter aktuelle og kommende boligprojekter, at der er rift om de små boliger i Aarhus.

Billige og grønne

»Micro living,« som boligtrenden kaldes, er særlig udbredt i store byer med voldsom befolkningstilvækst og evigt stigende boligpriser. Byer som Aarhus.

Der er primært to årsager til, at mikroboliger er populære, vurderer direktør for ejendomsudvikler 1927 Estate, Søren Hampen Kristensen.

»Den ene er, at man får en lejlighed, hvor alt er optimeret ned til mindste detalje, så man ikke spilder kvadratmeter. Man får de samme funktioner som i andre lejligheder blot på færre kvadratmeter, og det er alt andet lige billigere,« siger han til Lokalavisen Aarhus og fortsætter:

»Den anden årsag er, at nogle gerne vil bidrage til den grønne omstilling ved at bo mindre, så deres CO2-aftryk også bliver mindre.«

En, to, mange

1927 Estate opførte sidste år omkring 120 lejeboliger på 20-25 kvadratmeter i Tilst. Projektet hedder blot »Micro Living,« og lejeboligerne blev revet væk.

Det forventes, at 1927 Estate også vil bygge en række mikroboliger i forbindelse med et stort boligprojekt på Arla-grunden i Viby.

Ikke færre end 650 mikroboliger er på vej i et højhus, der er ved at blive opført nær det gamle vandtårn på Randersvej (på den grund, hvor man tidligere kunne finde Hotel La Tour). Aberdeen Standard Investments og KPC Byg står bag det projekt.

På Trindsøvej i det centrale Aarhus er boligfællesskabet DOKK8000 ved at blive en realitet. DOKK8000 vil rumme 50 lejligheder, hvoraf de mindst er 22 kvadratmeter.

»Folk vil gøre livet enklere og have knapt så mange ting. Når man har 40 kvadratmeter, kan man ikke have så meget ragelse,« siger foreningens formand, Per Ponsaing, til Lokalavisen Aarhus.

Det var oprindeligt tiltænkt, at halvdelen af lejlighederne i DOKK8000 skulle organiseres som almene boliger, mens den anden halvdel skulle være private. I sidste ende blev projektet etableret som et andelsboligfællesskab.

»Kommunen har anvisningsret til de almene lejligheder, og vi ville risikere at få nogen ind, der var totalt ligeglade med fællesskabet i i foreningen. Det kunne være totalt ødelæggende,« siger Per Ponsaing til Lokalavisen Aarhus.

Men...

Formanden for DOKK8000 er langt fra den eneste aarhusianer, der går op i, hvem der bor hvor. Bystrategisk chef i Aarhus Kommune, Bente Lykke Sørensen, er, på en markant større skala, voldsomt interesseret i emnet.

Hun mener, det potentielt kan lede til socialt udsatte områder, hvis dele af Aarhus bliver plastret til i mikroboliger.

»Billige boliger af lav kvalitet i kombination med en aggressiv udlejningsstrategi kan tiltrække ikke ressourcestærke borgere, og al erfaring viser, at det ikke er hensigtsmæssigt, at alle dem med færrest ressourcer bor det samme sted, siger Bente Lykke Sørensen til Lokalavisen Aarhus.

Med »aggressiv udlejningsstrategi« menes udlejere, der i perioder tilbyder gratis leje og/eller at sløjfe indskuddet.

»Det kan give risiko for hurtig udskiftning af lejere og på sigt tomgang. Min bekymring er, at vi kommer til at se en situation, der minder om den, vi har set i almene boligområder med sociale udfordringer,« siger Bente Lykke Sørensen.

Hun er ikke partout imod små boliger.

»De dækker et behov i markedet, og små boliger kan, med den rette placering og kvalitet, godt være attraktive boliger,« lyder det.

Uegnet

Der er endnu en hage, skulle man ønske at plastre Aarhus til i mikroboliger.

Den nuværende kommuneplan for Aarhus Kommune fastlægger, at 30 procent af alt, der bygges inden for Ringgade og flere områder inden for Ringvejen, skal være familieegnet.

Familieegnet defineres som en bolig på minimum tre værelser eller 100 kvadratmeter.

»De seneste år er det i højere grad vores nabokommuner, der har prioriteret parcelhusene, og vi kan i forskellige analyser se, at mange, særligt børnefamilierne, er glade for parcelhusene. De vælger at flytte i parcelhuse, uanset om de ligger i Aarhus eller andre kommuner,« siger hun.

Det kan vise sig svært at fastholde børnefamilierne i Aarhus Kommune, når skyhøje boligpriser i disse år motiverer, eller tvinger, mange familier til at flytte andetsteds.

Mikroboliger er kommet til Aarhus. Vi må se, om børnefamilierne bliver.