Rys populære fede katte rockede i læsesalen
Mange af Rys borgere lagde vejen forbi læsesalen på Ry Bibliotek lørdag 23. april, da ”den fede kats trio” stod på scenen. Samtidig kunne man nyde den lokale kunst.
Ungdomsbandet Fat Cat Trio er populære blandt unge, og en god del ældre fik også smag for de 18-åriges friske udtryk. Det var til eventen ”Kunst & Musik”, hvor lokale kunstnere viste værker.
»Det er da fantastisk, at vores område kan byde på så talentfulde unge musikere,« sagde formand for Ry Kulturforening Christian Carstensen, da han præsenterede bandet. De tre unge fyre i Fat Cat Trio er med på SPOT-festivalen, der holdes i Aarhus i maj.
Eventen sluttede med en behagelig og varm musikalsk rundtur til populære sange som ”The Boxer” af Simon & Garfunkel, ”Room With a Wiew” af Tina Dickow og Bruce Springsteens vemodige firsersang ”The River”.
Ry Kulturforening arrangement er støttet af kommunen og Kvickly Brugsforeningen TRYG.