Fortsæt til indhold

Har du også bemærket de hvide kasser? Her er årsagen til dem

På en mark ved Frijsenborgvej/Sølvstenvej mellem Hammel og Skjød er en hel del hvide kasser flyttet ind.

Samfund

Hvad i alverden foregår der her?

Sådan har undertegnede nærmest dagligt tænkt, når turen er gået ad Frijsenborgvej fra Hammel til redaktionen i Hadsten. Lige efter Sølvstenvej – lidt mere end en kilometer, før man rammer Skjød – har et flok hvide kasser været placeret ude midt på en mark den ene dag for så den næste at være placeret ude i siden. Sådan har det efterhånden været i et godt stykke tid.

Bliver der mon sået noget eksotisk på stedet? Måler man nedbør? Tiltrækker man rumvæsner? Argh, alle bud var måske ikke lige sandsynlige, men interessen var tilstrækkelig vakt, så nu har Lokalavisen gravet lidt i sagen.

Og ja, svaret er vel på sin vis lidt ”eksotisk”, og ja, man er i gang med at måle noget, men besøg fra det ydre rum skal man altså ikke regne med.

Sådan ser kasserne ud. Foto: CSJ

Måler lattergas

Der er tale om et markforsøg, hvor man måler mængden af lattergas, som udledes fra jorden. Det forklarer Casper Laursen, der er specialkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

»Vi laver forsøg på rigtige marker hos rigtige landmænd for at udvikle landbruget. Vi vil se, hvordan vi kan gøre det bedre i forhold til landbrugets klimapåvirkning. Forsøgene skal inspirere til en praksis, hvor der udledes mindst muligt lattergas,« siger han og forklarer, at når man putter plantemateriale ned i jorden, så dannes der lattergas, som er 300 gange mere potent en CO2.

Hvis der er iltfrie områder i den jord, hvor afgrøden er nedpløjet, så omdannes nitraten i den nedpløjede afgrøde til lattergas, som stiger op af jorden.

»Det vil vi selvfølgelig rigtig gerne undgå. Vi vil gerne prøve at holde den kvælstof i jorden og udnytte den til at dyrke planter med – altså være effektive med den mængde af kvælstof, der er,« siger Casper Laursen.

Lattergas dannes ved biologiske processer, der udføres af bestemte grupper af mikroorganismer i jorden.

Landmanden

Der udføres forskellige forsøg landet over. På den lokale mark ved Frijsenborgvej/Sølvstenvej var der tale om en økologisk græsmark.

»Her har vi så pløjet græsset ned i forskellige dybder og på forskellige måder, og så måler vi, hvor stor udledning af lattergas, hver metode giver,« siger Casper Laursen.

Den lokale mark ejes af Lars Egelund Olsen.

Det er måske ikke så sært, at han har sagt ja til forsøget, da hen faktisk selv er ansat ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

»Jeg synes jo, at det er interessant at bidrage til den viden, som man når frem til her,« siger han og forklarer, at ud over lidt koordinering, så påvirker det ikke hans arbejde på marken, hvor der i øvrigt er sået havre nu.