Hørning IF scorer ekstra sponsorkroner
Hørning IF har gennem sin sponsoraftale med energiselskabet OK fået udbetalt over 16.000 sponsorkroner.
Der er et stort sponsorbeløb på vej til Hørning IF, der med foreningens sponsoraftale med OK kan se frem til ekstra støttekroner i foreningskassen.
Ovenpå en svær og udfordrende tid under corona giver OK endda 30 procent ekstra i sponsorstøtte til Hørning IF. I stedet for en sponsorcheck på 12.451 kroner modtager foreningen nu hele 16.186 kroner. Det skriver OK i en pressemeddelelse.
Vil man støtte Hørning IF, kan det godt betale sig at tanke hos OK. Det er nemlig OK og forhandlerne, der udbetaler pengene til foreningen.
OK-kunder sparer op
OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.
Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre per liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang der bliver tanket en enkelt liter.
30 procent ekstra
Hørning IF er en ud af cirka 2.400 klubber og foreninger, der har en sponsoraftale med OK og dermed nyder godt af støtte fra OK. Frem til og med maj 2022 øger det danske energiselskab endda sponsorstøtten med 30 procent til alle klubber og foreninger med en eksisterende OK-kortaftale, så de får ekstra hjælp til at klare sig igennem coronakrisen.
»Vi ved, at denne tid er speciel vanskelig for alle klubber og foreninger, hvor mange har været tvunget til at sætte deres aktiviteter på pause. Derfor øger vi nu støtten til vores loyale og trofaste sponsormodtagere med 30 procent, så både voksne, børn og unge fortsat vil have mulighed for at dyrke idræt og foreningslivet, der hvor de bor,« siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.