Ikke grund til PFAS-bekymring i Favrskov
Fra kommunen meldes om god vandkvalitet i Favrskov Kommune
Lokalavisen har sendt en række spørgsmål til forvaltningen i Favrskov Kommune, og i svarene fremgår heldigvis, at grundvandskvalitetskriterierne for PFAS ikke er overskredet på nogle af de almene vandværker.
Hvor sikre kan vi være på, om der er PFAS i vores drikkevand eller ej, og hvor ofte måles det?
»Kommunens almene vandforsyninger (vandværker), som langt hovedparten af kommunens borgere modtager vand fra, foretager jævnligt kontrol af drikkevandets kvalitet. Drikkevandet i Favrskov Kommune er generelt af høj kvalitet. I Favrskov Kommune har ingen almene vandforsyninger oplevet fund af PFAS.
Der bliver taget analyser af drikkevandet jævnligt. Alle vandværker har et kontrolprogram, der beskriver, hvilke stoffer der skal analyseres for, og hvor ofte. Analysehyppighed følger af lovgivningen og kontrolprogram.«
Skal vi så ikke være bange for at drikke vores vand i Favrskov?
»Nej, Drikkevandet i Favrskov Kommune er generelt af høj kvalitet og kan drikkes uden bekymring. Hvis der skulle komme fund af PFAS eller andre sundhedsskadelige stoffer i drikkevandet, indhenter Favrskov Kommune en sundhedsfaglig vurdering af drikkevandet fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Viser den sundhedsfaglige vurdering, at vandet ikke er egnet til drikkevand, skal vandforsyningen sørge for, at forbrugerne på anden vis får rent drikkevand. Forbrugerne vil blive orienteret af vandforsyningen og/eller Favrskov Kommune i disse tilfælde.«
Hvorfor kommer PFAS først i vælten nu – det må jo have været i vandet i mange år?
»Ja, det PFAS, man finder rundt omkring i landet, kan have været der i mange år. Den store fokus kommer nu på grund af flere sager i medierne. Der har været en sag fra Korsør hvor der var PFAS i kødet fra græssende kvæg. Ligeledes har der været en sag fra Fanø, hvor drikkevandet er forurenet med PFAS. En anden forklaring på den store fokus kan være, at grænseværdien for PFAS for nylig er blevet skærpet (det skete i 2021, red.).«
Er det vandværkerne eller kommunerne, der tager handling på det, hvis grænseværdierne viser sig at være overskredet?
»Ved fund af PFAS eller andre sundhedsskadelige stoffer i drikkevandet, indhenter Favrskov Kommune en sundhedsfaglig vurdering af drikkevandet fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Viser den sundhedsfaglige vurdering, at vandet ikke er egnet til drikkevand, skal vandforsyningen sørge for, at forbrugerne på anden vis får rent drikkevand. Hvor hurtigt vandforsyningen skal reagere afhænger af den sundhedsfaglige vurdering. Forbrugerne vil blive orienteret af vandforsyningen og/eller Favrskov Kommune i disse tilfælde.«
Hvad gør man for at afværge yderligere forurening?
»Selve reguleringen af brugen af PFAS/PFOS-forbindelser, fastsættelse af grænseværdier, der har betydning for vurderingen af eventuelle forureninger mv. er et anliggende for staten, det vil sige Miljøstyrelsen. Forureningsproblematikken med stofferne er forholdsvis ny, og udover Regionernes opgørelse over mulige forurenede grunde er Miljøstyrelsen i øjeblikket i gang med at undersøge, hvor udbredte stofferne er i miljøet.
Såfremt en vandforsyning ikke kan overholde de gældende grænseværdier (for eksempelvis PFAS) kan drikkevandsboringerne blive lukket. Der skal i disse tilfælde findes en anden form for vandforsyning, for eksempel vand fra andre boringer eller nærliggende vandforsyninger.
Regionerne har hovedansvaret for kortlægning af forurenede grunde samt afværge. Ved mistanke om forurening er det i nogle tilfælde nødvendigt at undersøge omfanget af en eventuel forurening med PFAS, og der foretages landet over analyser af drikkevand, spildevand, vandløb, søer, jord, planter med videre, når der er behov for yderligere afklaring.«
Regionen undersøger kun, hvis lokaliteten er omfattet af offentlig indsats, det vil sige beliggende i indvindingsoplandet til et alment vandværk, et område med særlige drikkevandsinteresser (såkaldt OSD område), et område med særlig følsom arealanvendelse (bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads) eller udgøre en risiko for målsat overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder, jfr. Jordforureningslovens §6, stk. 1.