Region Midt: »Der er indtil videre ikke fundet noget, der stikker fuldstændig af«

Geolog Thomas Ljungberg, sagsbehandler i Region Midtjylland og tovholder på Jordforureningskontoret for PFAS-området, konstaterer ligesom forvaltningen i Favrskov Kommune, at det er meget begrænset, hvad der er fundet af PFAS på grunde i Favrskov Kommune.

Han er derfor ærgerlig over den udlægning, der tidligere i august var fremme i medierne. Her blev det nævnt, at der i Favrskov var 9 sandsynlige grunde med PFAS og 125 potentielle grunde.

»Det betyder ikke nødvendigvis, at der er overskridelse af kriterierne for PFAS-indhold og dermed risiko for grundvandet. På de ti grunde, vi har undersøgt, har der været produktion, der kan have brugt PFAS-holdige stoffer. På de 125 potentielle grunde kan der have været virksomheder, som har brugt PFAS-forbindelser, men det er ikke sikkert, at det har været tilfældet. Dem skal vi gennemgå hen over de næste år, og her vurderer vi i forhold til blandt andet historikken på grunden, om de overhovedet skal undersøges.«

Nye kriterier

I 2021 kom der nye kriterier for hvor stort et indhold, der må være af stofferne i jord og grundvand, før man betragter det som forurenet. Det vil sige, at nogle af de tidligere målinger, som før var under kriteriet, i dag ligger over kriteriet.

»Derfor skal regionerne nu i gang med at kigge på tidligere resultater og lave nye risikovurderinger.«

Thomas Ljungberg oplyser, at ved fund af forurening, som er sket før 2001, kan man ofte ikke hænge grundejerne op på det ifølge den nuværende jordforureningslov. I sådanne tilfælde er det som regel regionens ansvar at håndtere forureningen, hvis det vurderes nødvendigt.

Har fulgt op

Med hensyn til de ti grunde i Favrskov viser en hurtig gennemgang, at på en af dem er der ingenting, på en anden ligger PFAS-målingen under kriterierne, og en god håndfuld ligger lidt over kriterierne.

Nogle gange kan man dog ikke påvise en punktkilde, idet forureningen kan skyldes en såkaldt diffus forurening, for eksempel via nedbør. Her gælder det, at der ofte er blevet målt ned til et par meter i jorden og ikke i drikkevandet.

»Regionens opgave er at undersøge mulige forureningskilder, som jo typisk befinder sig ved jordoverfladen. Derfor undersøger vi normalt ikke dybtliggende grundvand, som oftest er det man bruger til indvinding af drikkevand, men mere terrænnære grundvandsforekomster. Det kaldes »sekundært grundvand«, mens det dybtliggende, som der indvindes fra, kaldes »primært grundvand.«

Thomas Ljungberg understreger, at det ikke behøver at blive et problem, hvis man finder PFAS på grunden, idet lerlag kan have bremset nedsivningen til grundvandet, eller en meget lille mængde udtyndes med det øvrige grundvand og udgør dermed ikke en risiko.

På en enkelt af de ni grunde lå en enkelt prøve 126 gange over det nuværende kriterie. Denne grund er undersøgt i 2017-2018, og den pågældende analyse var på det tidspunkt ca. 2,5 gange det daværende kriterie.

»Lokaliteten blev dengang vurderet til ikke at udgøre en risiko for grundvandsressourcen, men efter vi har fået de nye kriterier vil det være nødvendigt at se på lokaliteten igen, for at vurdere om risikovurderingen stadig holder.«

»Godt kørende i Favrskov«

Overordnet set konkluderer Thomas Ljungberg, at Favrskov er godt kørende med hensyn til drikkevandskvalitet og PFAS, idet der ikke er så meget sværindustri.

I Region Midt i øvrigt er der påvist problemer langs Vestkysten på grund af høje indhold af PFAS-forbindelser i Vesterhavet. På landsplan er det kendt, at brandøvelsespladser kan være forurenede, men dem er der ikke ret mange af i Midtjylland, og de fleste af dem er ikke i områder med drikkevandsinteresser.

»Der er indtil videre ikke fundet noget, der stikker fuldstændig af.«

På lossepladser er man i gang med undersøgelser, men der foreligger endnu ikke en konklusion.