Portræt: Viking fylder 50
Museumsdirektøren på Kroppedal Museum, Mads Thernøe, der er opvokset i Skanderborg, fylder 50 år 31. august.
Iført sit historiske vikingetøj - en orange kofte med hætte, sorte uldbukser og ikke at forglemme; de sjældne, nålebundne hoser – indviede museumsdirektør Mads Thernøe i sommeren 2019 verdens længste vikingebro, der ligger ved Taastrup vest for København.
Mads knokler for, at Kroppedal Museum skal være bredt kulturelt forankret, og at det har fokus på samspillet mellem mennesker og naturen. Hovedudstillingen hedder ”Hver dag er en kamp”, og den handler om livet i Vikingetiden.
»Mit mål er, at en udstilling skal være så relevant, at den kan rykke noget og blive en del af samfundsdebatten. Det kan de gode museer. Og jeg er ikke i mål med projekt Kroppedal, før alle borgere på Vestegnen ved, hvad vi står for. De skal vide, at det er deres historie, vi fortæller,« siger Mads.
Kroppedal handler også om andet end vikinger; den berømte astronom, Ole Rømer, havde sit landobservatorium i skoven, og alle hans instrumenter er udstillet på museet.
Mads er idérig, lydhør og empatisk. Han drives af tanken om at udvikle bevaringen og formidlingen af kulturhistorien, så medarbejderne kan folde sig ud til glæde for publikum. Han hader, når regler er til for reglernes skyld - og ikke for de mennesker, de omhandler.Medarbejder på Kroppedal Museum
Fuldtidsviking
Titlen som museumsinspektør på Vikingeborgen Trelleborg i Slagelse, blev startskuddet på karrieren. Mads var på det tidspunkt netop færdiguddannet historiker fra Aarhus Universitet, og der var langt hjem, når arbejdsdagen sluttede.
Derfor levede Mads som fuldtidsviking i hverdagene i et år. Han sov ganske enkelt i et vikingehus iført sin vikingedragt.
»Jeg blev leder af et nationalmonument som 30-årig. Det var en stor mundfuld, fordi alle havde en mening om, hvordan Trelleborg skulle være. Men jeg prioriterede den levende formidling i dragter, og det var også i de år, jeg var i lære som museumsmenneske,« fortæller Mads.
Mads er glad og kommunikerende - og så stoler han på sine ansatte. Når man beder medarbejderne på Kroppedal Museum beskrive ham, lyder det sådan her:
»Mads er idérig, lydhør og empatisk. Han drives af tanken om at udvikle bevaringen og formidlingen af kulturhistorien, så medarbejderne kan folde sig ud til glæde for publikum. Han hader, når regler er til for reglernes skyld - og ikke for de mennesker, de omhandler.«
En anden supplerer:
»Mads er en leder, der ønsker at være med på gulvet. Det betyder, at han også laver kaffe, tømmer opvaskemaskine og sætter telt op, når vi har arrangementer. Jeg tror, han ønsker at bevare den relation til sine medarbejdere, som han havde, da han var kollega og ikke chef.«
Kan lidt af hvert
Mads elsker at færdes i naturen, og han er begyndt at gå på jagt.
»Jeg står op klokken fire om morgenen i bukkesæsonen for at tage på jagt, og så kører jeg direkte på job bagefter. Jeg tager også på jagtture til Letland sammen med en flok venner. Det er sådan lidt rock’n’roll-agtig med brændekomfur og jagt i en halv meter sne,« fortæller Mads.
Mads er opvokset i Skanderborg. Moren er tandlæge, faren ingeniør. Så det lå måske ikke i kortene, at Mads skulle ind i museumsverdenen. Og så alligevel; familien er nemlig historisk interesserede:
»Som barn blev jeg slæbt rundt til kirker, slotte og museer. Min forældre havde held til at bilde mine søskende og jeg ind, at det var det samme som at komme i Tivoli,« fortæller Mads.
Mads er gift med Nanna, og sammen har de Signe på 17 år og Magnus på 20 år. Familien har rejst en del sammen. De har været i både USA, Vietnam og Thailand, men de tager også gerne op til sommerhuset i nordjyske Ålbæk, der er hele familiens fristed.
Mads kan både synge, skrive tekster og spille guitar. Han er hobbymusiker i bandet Tålt Ophold sammen med sin lillebror og de gamle venner fra Skanderborg.