Fortsæt til indhold

Sigtelse: Ansat på folkeskole har krænket 12 børn

Manden nægter sig skyldig.

Samfund
am

En ansat på Gl. Lindholm Skole i Nørresundby er sigtet for at have krænket 12 børn i en periode over flere år.

Det fremgår af retsbogen, som Ritzau ifølge Nordjyske har fået aktindsigt i.

Manden skulle have rørt ved børnene - nogle er han sigtet for at have rørt uden på tøjet og andre indenfor tøjet. Og nogle af børnene skulle han, ifølge politiet, have rørt »adskillige gange«.

Dommeren fandt i grundlovsforhøret begrundet mistanke om, at den ansatte har gjort sig i skyldig i 12 forhold om blufærdighedskrænkelse.

Den ansatte nægter sig dog skyldig i sagen, hvor der også er nedlagt navneforbud.