Fortsæt til indhold

En ukendt legende fylder 70 år

Samfund
Benny Usse Mildahl HansenSøkildevej 53D, Ry

Redaktionen har fra Benny Usse Mildahl Hansen, Søkildevej 53D, Ry, modtaget:

Niels Fisker, som fylder 70 år fredag 26. august, er en ægte skanderborgenser, født (på gartneriet Flora) og opvokset her, gift og fået børn i Skanderborg.

Nu nyder han livet sammen med Tinne på Bjarkes vej. Han er en af dem der går under radaren, som får det hele til at glide uden alt for meget støj, og passer sit arbejde næsten 50 år på samme arbejdsplads hos Volkswagen i Risskov. Han er en af de mange, man aldrig læser om i aviserne, men de er vigtige for sammenhængskraften i vores samfund.

Der er to ting, der kendetegner Niels: Han elsker VW biler. Et uheld med bilen - også en VW - bevirkede, at han måtte cykle på arbejde, og her begynder Niels store interesse for cykelsport. Først af nød, siden af lyst og ægte interesse. Ja, idag er han holdejer af TEAM FISKER. Sammen med vennerne kører de hvert år Danmark rundt. Den får fuld gas. Her spares der skam ikke på noget; blandt andet flere følgebiler er med, alt afhængig af hvor store løb der deltages i, eller om det er løb han selv arrangerer. Forskellen på dette TEAM FISKER og de professionelle er, at de lever ikke usundt, men på en anden måde.

Han kører stadigvæk i en WV, når han ikke cykler, og mon ikke han synger denne sang for sine gæster som en ægte Skanderborgenser.

Hiv, hiv- hiv du Skanderborger

løft dit bæger og vær glad-(og vær glad) lyt til musikkens klang, løft dit bæger nok en gang.

du i morgen nok skal få din varme mad-

øl fra fad.