Fortsæt til indhold

Plejehjemsleder med opråb til politikerne: »Hold valgdebatten her«

Valgfeberen raser på plejecentret Dagmargården. Her er de meget glade for at kunne tilbyde beboerne muligheden for at stemme i huset, men samtidig savner de interesse fra politikerne.

Samfund

Valgdebatter, valgflæsk og vælgermøder. For mange borgere er perioden op til valget en folkefest, der for alvor kulminerer på valgnatten, når alle stemmerne er talt op. For at kunne deltage i festen, kræver det som udgangspunkt, at man på valgdagen tropper op på et valgsted, og får sat sit kryds. Det er dog ikke lige let for alle borgere. Dette gælder måske særligt på landets plejehjem. Her er mange beboere typisk gangbesværede eller i kørestol, og hvis borgerne ikke kan komme til stemmeboksen, så må stemmeboksen komme til borgerne. Det er her de valgtilforordnede kommer ind.

»Alle der bor på et plejecenter i Skanderborg Kommune, får mulighed for at stemme på selve plejecentrene. Så der kommer to valgtilforordnede herned 27. oktober,« fortæller Mette Brauer Sørensen, der er plejehjemsleder på plejecentret Dagmargården.

En valgtilforordnet, eller tilforordnet vælger, er en person, der bidrager til den praktiske afvikling af valg på afstemningsstederne. Det er også dem, der sørger for at beboerne på de danske plejehjem får mulighed for at stemme, uden at skulle transportere sig selv ud af huset. På plejehjemmet Dagmargården er det en ordning, de er meget tilfredse med.

»Det har fungeret så godt. Nu har vi jo haft kommunalvalg og EU-forbehold, så vi har haft mange valg hernede efterhånden..«

Mini-valgsted

På valgdagen omdannes plejehjemmet til en miniudgave af et valgsted. Multisalen, hvor plejehjemmet normalt holder fredagsbar og koncerter, bliver forvandlet til et stemmelokale, og det er en mulighed alle beboerne benytter sig af.

»Jeg sætter kaffe frem til de valgtilforordnede, og så kommer beboerne ned en etage ad gangen. De er jo alene derinde at stemme, og der er en lille kø ude foran multisalen, så det er som en lille udgave af et normalt stemmested.«

I det hele taget er valgperioden årsag til en lidt anderledes atmosfære på plejehjemmet. Beboerne og personalet læser aviser og ser TV, og derfor kan det ikke undgås, at der bliver snakket politik. Og det er heller ikke et problem for Mette Brauer Sørensen– tværtimod.

»Jeg har ikke nogle holdninger til om man stemmer det ene eller det andet, og her må man gerne være partisk. Beboerne må gerne snakke om, hvilken farve de stemmer på. Det er godt at snakke om. Jeg tror alligevel ikke, der er mange af dem der stemmer her, der rykker sig lige med det første. De stemmer det, de altid har gjort, men vi får en snak om det.«

Når stemmerne er afgivet, og valgdagen melder sin ankomst markerer de det på plejehjemmet med valgflæsk og dertilhørende kartofler og persillesovs og selvfølgelig lidty øl og vin. De beboere der har lyst, sidder derefter i fællesstuen og følger med på TV’et på valgaftenen. Ifølge Mette Braur Sørensen er stemning god på sådan en dag.

»Folk synes, det er dejligt, at de har mulighed for at afgive deres stemme. Jeg står altid, og hjælper med afviklingen, og snakker med folk. Jeg spørger aldrig, hvad de stemmer, men spørger om de er afklarede med det. Jeg tror, beboerne har det lidt, som jeg selv har det – det er demokratiets folkefest sådan en tid.

Savner politikerne

Selvom valgstemningen er høj på plejehjemmet, så er der en ting plejehjemmet må se langt efter: politikerne. Og det undrer plejehjemslederen.

»Politikerne er på gymnasier og andre uddannelsessteder, men der er ikke nogen, der har spurgt om de må komme herud og holde vælgermøde. Det er jo lidt interessant.«

I en valgkamp hvor fokus i høj grad er på sundhed, ældrepleje og velfærd, undrer det Mette Brauer Sørensen, at den debat ikke bliver taget med ind på plejehjemmene.

»Så ville de jo have mulighed for at spørge beboerne om deres tanker og ønsker for ældreplejen. Det gør de ikke, så politisk synes jeg ikke, der er så meget målrettet plejecentrene. De gør meget for at få fat i de unge, men jeg oplever ikke mange, der egentlig henvender sig til den her gruppe af borgere. De her borgere går jo ikke rundt nede i bybilledet og lige får en rose eller et bolche, så hvem er det, der egentlig fokuserer på dem?«