Hver gang elprisen stiger med en øre, koster det Aarhus Universitetshospital 500.000 kr. årligt

Mange har nok givet tørretumbleren en permanent pause og det smukt juleoplyste hus en ekstra tanke. Elpriserne er stukket af og giver hovedpine hos både private og virksomheder, der alle forsøger at skrue ned for elforbruget.

På Aarhus Universitetshospital er man med et normalt årligt energiforbrug på ca. 70 mio. kr. i en lidt anden liga, men præcis som ude i de private hjem skal der spares. Det er bare ikke tørretumblere og lys, der kommer til at batte i regnskabet, men -80 graders frysere og andet avanceret hospitalsudstyr.

En MR-scanner, som ikke bliver slukket ved fyraften, brænder f.eks. over 100.000 kr. af i standbyfunktion årligt, mens en ultralydsskanner, der altid er tændt og aldrig på standby koster 8.800 kr. årligt, mens den kun vil koste 2.500 kr. årligt, hvis den står på standby uden for arbejdstid. Så i disse dage går teknikere fra hospitalet på rundtur hos de enkelte afdelinger for at pege på mulige sparetiltag. Men det er helt umuligt at spare alt det, der er nødvendigt.

Teknisk chef Søren Kvistborg forventer, at elregningen bliver et sted mellem 85-100 mio. kr. højere end sidste år – det er meget mere end en fordobling, ligesom avisen tidligere har beskrevet gør sig gældende på Aarhus Universitet.

»Det er en meget stor ekstraregning. Og energiforbruget i KWh-timer ligger faktisk under budget,« siger han.

Nogenlunde samme billede gør sig gældende på regionens andre hospitaler, og generelt er Region Midtjyllands samlede økonomiske rammer for 2022 under »betydeligt pres«, som der står i dagsordenen til det kommende møde i Regionsrådet.

Incitament til at spare

Den 26. oktober præsenteres regionsrådets medlemmer for den nyeste økonomiopfølgning og et særskilt punkt omkring prisstigninger, hvoraf det fremgår, hvor hårdt de rammer. På den baggrund foreslår administrationen at indføre en kompensationsmodel for stigende udgifter til el og varme i 2022 for hospitalerne.

Forslaget lyder på at kompensere hospitalerne for 80 pct. af stigningen i udgifterne set i forhold til det fremskrevne regnskab for 2020 på området. Modellen betyder, står der, at hospitalerne får en væsentligt større budgetsikkerhed, og at hospitalernes økonomiske udfordring som følge af de stigende energipriser reduceres.

Ved ”kun” at kompensere 80 pct. er der stadig et incitament lokalt til at spare, lyder forklaringen på, at kompensationen ikke er på 100 pct.

»Dermed har hospitalerne fortsat et økonomisk incitament til at forsøge at reducere deres udgifter til el og varme, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis der blev kompenseret for hele stigningen,« står der.

Men på Aarhus Universitetshospital kommer de ikke til at kunne spare de 20 pct., som der lægges op til fra Region Midtjylland, fastslår teknisk chef Søren Kvistborg.

»Nej, det kommer vi med sikkerhed ikke til,« fastslår han.

»Dem, der kommer med sådan en udmelding, har måske ikke helt fat i virkeligheden. Det er klart, at vi altid kan blive bedre til at slukke lyset, hvor der ikke er automatik, og det er meget synligt, men det redder ikke økonomien.«

Energisparekampagne

Det er nemlig ikke noget nyt, at de arbejder med energisparetiltag på hospitalet. De lavthængende frugter er plukket for længst for at kunne bruge penge på andet i hospitalsdriften. Hver gang elprisen stiger med en øre, koster det Aarhus Universitetshospital 0,5 mio. kr. ekstra.

»AUH er det mest moderne og teknisk styrede hospital,« siger Søren Kvistborg og forklarer, at lys, ventilation, køling og varme i vidt omfang allerede er automatiseret.

På taget står der godt 12.000 m2 solceller og producerer el. Der er bevægelsessensorer i stort set alle rum, så lyset kun er tændt, når der er bevægelse – og i øvrigt reguleres det efter dagslysindfald. Ventilatorerne kører kun efter, om der er personer i rummet, og et arbejde, der står til at være afsluttet næste år, sørger for, at det samme gør sig gældende på samtlige 85 operationsstuer – det vil spare i omegnen af 310 gennemsnitsfamiliers årlige elforbrug.

Og det er et problem at finde yderligere besparelser. Men der er opmærksomhed på det – også fra medarbejderne.

De sidste 14 dage har Søren Kvistborg fået flere henvendelser fra medarbejdere om sluk-lyset lignende tiltag end de seneste fem år.

Og derfor har han i nogen tid arbejdet med en energisparekampagne, der med helt konkrete råd gør medarbejderne i stand til at gøre det, de nu kan. Han har, med udgangspunkt i en elpris på tre kr. pr. KWh. og en arbejdstid på otte timer/dag i 225 dage regnet på, hvad en række konkrete tiltag vil betyde.

»Det, vi forsøger med en energisparekampagne, er at få adfæren helt ud i klinikken.«

Rådene går på alt fra de gængse – at sænke temperaturen, hvor det er muligt, holde vinduer lukket og slukke pc’en, når man går – til de større og mere avancerede. Et anæstesiapparat, som kan overtage vejrtrækningen for en patient i operation, bruger f.eks. fire-seks gange så meget el, når det er tændt som i standby. Bliver apparatet aldrig lukket ned, er eludgiften årligt 5.900 kr., mens den, hvis det står på standby uden for arbejdstid, er 2.200 kr. årligt.

Og på laboratorierne kan det f.eks. spare nogle kroner at rydde op i -80 graders fryserne, som hver især bruger for 28.700 kr. strøm årligt.

»Hvis man kan se effekt, tror jeg også på, nogen vil gøre noget,« siger Søren Kvistborg.