Skraber sig til 30.000 om måneden i 100 måneder: Nu tager hun toget
Kvinden er gået på pension før tiden.
En ældre kvinde fra København har vundet 3.000.000 kroner på et skrabelod.
Den gevinst førte hende direkte ind til chefen, hvor hun sagde op.
»Du bruger så mange timer på dit arbejde hver dag, uden at mærke efter, om det er det, du vil. Det er det der forbandede hamsterhjul, der bare kører,« siger vinderen, der nu går på pension et godt stykke for planlagt tid.
De 3 millioner bliver udbetalt i månedlige rater af 30.000 kroner.
Det har hun så rigeligt råd til, for hun har vundet 30.000 kroner skattefrit om måneden i 100 måneder i træk – det bliver i alt 3.000.000
Og det glæder kvinden, der vil være anonym.
»Jeg er fra en tid, hvor det ikke handlede om, hvad jeg havde lyst til at lave, men mere om, hvad jeg kunne blive til? Jeg var ret ung, da jeg blev mor, og så var jeg jo allerede i den forsørgerrolle. Og så var det ligesom, hvad der nu passede ind i familielivet. Jeg har arbejdet, siden jeg var 17 år, men nu er der nogle ting, som jeg godt kunne tænke mig at bruge min tid på. Ting, som der ikke har været tid til i hverdagen,« fortæller kvinden, der allerede er ved at vænne sig til sin nye livssituation.
Masser af planer
»Jeg har prøvet at sætte ord på det overfor mig selv. Jeg har fået en indre tilfredsstillelse, en indre ro, som gør, at jeg ikke skal bekymre mig om min alderdom. Det her giver mig en lykkefølelse,« siger hun - og lover, at pengene nok skal blive brugt til noget godt.
»Vi skal også ud at rejse – med tog, for vi skal ikke flyve grund af klimaet og vores børnebørn. Men jo, vi skal rejse mere nu. Men mest af alt, så skal jeg bare til at nyde livet,« fortæller kvinden, som kort fortalt bare er rigtigt, rigtigt glad - og kalder sig selv for ’en fri hamster’.