Fortsæt til indhold

Mug i mayonnaisen: Solgt i Bilka-, Føtex- og Netto-butikker

Fødevarestyrelsen opfordrer til, at man enten smider det ud eller leverer det tilbage.

Samfund
am

Skanderborg-virksomheden Alma By G. ApS tilbagekalder to forskellige chilimayo-produkter.

Det oplyser Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside onsdag.

Her fremgår det, at det er chilimayonnaise af mærket Salling Princip Chili Mayo og Premieur Chili Mayo, som har sidste salgsdato 20-09-2023, der nu bliver kaldt tilbage.

Og den knap så delikate årsag - til det valg - er, at man har fundet mugdannelse i nogle af glassene, hvilket gør, »at produktet er uegnet som fødevare,« som Fødevarestyrelsen formulerer det.

Produkterne er blevet solgt i Bilka-, Føtex- og Netto-butikker, og har man købt produkterne, så opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man enten kasserer produktet eller leverer det tilbage til butikken, hvor man har købt det.