Fortsæt til indhold

Møgsvin: Bunker af affald læsset af ved parkeringsplads

En lastbil har tilsyneladende smidt to store møgdynger ved Slangerup Speedway Klub

Samfund
Arkiv

Landet over sker det fra tid til anden, at folk smider større mængder affald i naturen, som skulle have være kørt på genbrugsstation eller andre steder. Det er nu sket for Slangerup Speedway Klub, som har fået dumpet et par store læs møg.

Speedwayklubben, som har politianmeldt sagen, skriver i et surt opråb på Facebook følgende:

"Vores parkeringsområde til speedwayklubben er ikke en losseplads. Dette affald er læsset af på vores parkeringsplads. Vi kan se det er en lastbil, der har læsset det af. Nu ser det ud til, at vi som klub skal betale en vognmand til at afhente det og få det kørt væk, samt omkostningerne til at få det afleveret til det rette sted. Penge som ellers skulle gå til ungdomsarbejdet i klubben."

Slangerup Speedway Klub beder vedkommende, som har smidt affaldet, om at komme og afhente sit affald.

jn