Fortsæt til indhold

Tatovøren på Bytorvet

Rune Lynggaard tegner de flotteste motiver i baglokalet til butikken Værdig i Ry

Samfund
Michael Wulff

RY Bagerst i lokalet - bag en kreativ skydedør, sat sammen af to vinduer - i butikken Værdig på Bytorvet i Ry finder jeg tatovøren Rune Lynggaard.

Her i det hyggelige miljø får folk i alle aldersgrupper en tatovering, når det ønskes.

”Der kom en 85-årig kvinde med et gavekort, som hun havde fået af sine oldebørn. Nok mest tænkt som en joke, men kvinden havde drømt om en tatovering hele livet, så nu skulle det være,” fortæller Rune Lynggaard.

Tatoo Jim sad med sin smøg i munden og de gamle maskiner

Han fylder 50 næste år, har haft sin egen forretning med tato-motiver i Ry siden 2013.

”Nu er jeg så rykket herned i bymidten, og det er rigtig godt.”

Tatoo Jim i Aarhus

Rune Lynggaard fik sin egen første tatovering hos berømte Tatoo Jim - med det borgerlige navn Hakon Jørgensen - i Mejlgade i Aarhus i 80’erne.

”Jeg skulle have et japansk ildtegn, fordi jeg dyrkede judo på det tidspunkt. Det var cirka 10 år før Spice Girls for alvor bragte de japanske tegn ind i de unges bevidsthed. Og Tatoo Jim sad med sin smøg i munden og de gamle maskiner,” mindes Rune.

Tømrer og tatovør

Rune Lynggaard kom i lære som tømrer. Han kom fra en skoletid på kreative Rudolf Steiner Skolen og voksede op hos forældrene i kollektivet i Svejstrup nær Ry.

Den unge Rune søgte mod Aarhus og kom i lære som tatovør hos Jørgen Kristiansen på den anden side af Mejlgade.

Senere blev han uddannet som grafiker og stenhugger, men det var tatovør-værktøjet, som vandt til sidst.

Vi skal afstemme forventninger, og jeg arbejder fra bunden af

Byggemøde

En tatovering er en seriøs ting, som holder evigt. Det bliver der taget hensyn til.

Når Runes kunder dukker op, holder han et ’byggemøde’ med dem.

”Vi skal afstemme forventninger, og jeg arbejder fra bunden af – det vi kalder costum-tattoo – med mindre det er et bestemt logo, kunden ønsker.”

Derfor går kunden også hjem efter det første møde og Rune går i gang med at tegne.

”Det er en god proces. De unge får tid til lige at tænke sig om, det er vigtigt for mig. Og det har givet mig mange trofaste kunder,” siger han, der ikke tatoverer navne.

”Ikke med mindre det er børns navne, som forældre vil have. Ægteskaber kommer og går, mens børnene består.”

'Farvel og tak'

Han tatoverer heller ikke hænder, hals og ansigt.

”Det er ikke tilladt. Vores gamle kong Frederik IX, som selv var sømand og far til dronning Margrethe, fik indført den lov. Det er for at beskytte den enkelte ude på arbejdsmarkedet, hvor en bank fx, sikkert ikke vil ansætte en medarbejder med så synlig en tatovering.”

Og så lige denne fra tiden hos Tatoo Jim, som døde i 1998.

"Når kærestens navn ikke længere var kæreste, så kunne der laves et cover, men så foreslog Tatoo Jim denne alternative løsning, som blot var en tilføjelse: '- farvel og tak.'