Af gode magter underfuldt beskærmet
præsteklumme Da jeg holdt gudstjeneste for nogle uger siden, eller mere præcis den 5. januar, blev jeg meget overrasket – positivt overrasket selvfølgelig – over, hvor mange mennesker der kom i kirke. Der var ingen dåb, der havde lige været jul med en masse gudstjenester, så både jeg og de andre involverede havde nok regnet med, at det ville være en af de søndage, hvor der sidder en lille skare faste kirkegængere. Men nej, der kom rigtig mange mennesker. Måske havde det noget at gøre med, at det var den første gudstjeneste i det nye år i vores kirke.
Når man ser på kirkens ritualer, så har de ofte at gøre med overgange, begyndelser, afslutninger: Dåb i begyndelsen af livet, konfirmation i overgangen fra barndom til voksenlivet, vielse, når livet sammen med et andet menneske begynder og begravelse, når livet ender.
Når vi går over til noget nyt, markerer vi det ofte med en højtidelighed i kirken. Man kunne også sige: når vi går over fra det kendte til det ukendte, det visse til det uvisse, lægger vi en del af ansvaret i Guds hænder. Og det gør vi også, når et nyt år begynder. For et blik tilbage på det gamle år bekræfter os i vores erfaring, at der er mange ting, vi ikke har magt over. Det kan godt være, vi beslutter os for ikke at ryge længere, at motionere oftere, eller at spise mindre kød. Det kan også godt være, det lykkes at holde i hvert fald nogle af vores nytårsforsætter. Men vi ved, at der er en hel del i det nye år, vi ikke styrer, en del, vi lægger over i Guds hænder.
Teologen, præsten og modstandsmanden Dietrich Bonhoeffer udtrykte denne tanke i et digt, han sendte i et brev fra fængslet mellem jul og nytår 1944, få måneder, inden han blev henrettet i de sidste krigsdage. I en situation, hvor han ikke ved, hvad der vil ske, lægger han sit liv i Guds hænder og skriver (i Holger Lissners oversættelse):
Af gode magter underfuldt beskærmet
Tar vi imod med håb, hvad der kan ske.
Gud er med os i aften og i morgen
Og hver ny dag vil vi få det at se.
Denne form for tillid, tro på, at jeg i det, der kommer i det nye år, kan lægge den del af ansvaret, jeg ikke har magt over, i Guds hænder, giver mig styrken til at tage ansvar, der, hvor jeg kan. Det er ikke noget, der er forbeholdt begyndelsen af et nyt år, men er noget af det, der samler mennesker i kirken hver søndag.