Juraprofessorer afviser usaglighed på Rolighedsvej
Politikerne kan som udgangspunkt altid ændre en lokalplan, siger to jura-professorer i sagen om en omstridt ny lokalplan for Rolighedsvej, som naboerne mener er ulovlig, da den mangler saglig begrundelse
Ret kritikken mod politikerne - ikke juristerne.
Sådan lyder meldingen fra to professorer i jura i sagen om den omstridte byggeplan på Rolighedsvej i Risskov.
En lang række beboere er utilfredse med byggeplanen, og de har bl. a. anført, at det er i strid med loven, når kommunen lægger op til at vedtage en nye lokalplan for området, hvor der tillades udstykning, når det i den gældende lokalplan fra 2017 ikke er tilladt. Kritikken er, at kommunen ikke har fremlagt saglige begrundelser for ændringen.
Men den kritik afviser Søren Højgaard Mørup, professor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet:
"Som udgangspunkt kan man altid ændre en lokalplan, hvis man som kommune får en god idé til at udvikle et område. Om det er en god idé er en anden diskussion, men det er grundlæggende en politisk og ikke en juridisk diskussion," siger han og fortsætter:
"Der skal være saglige hensyn til at ændre en lokalplan, men det er der meget brede rammer for i planloven. Så hvis byrådet mener, at man har fået en god idé til at udvikle et område, kan man som udgangspunkt beslutte det. Hvis man f. eks. argumenterer med, at en ny lokalplan vil forskønne et område, så er det som udgangspunkt en saglig begrundelse," siger han.
Søren Højgaard Mørup henviser derfor naboerne til at rette skytset mod politikerne - og ikke juristerne:
"Naboerne kan synes, det er mærkeligt, at man ændrer en lokalplan fra 2017, men planloven er ikke til hinder for det. Det helt klare udgangspunkt er, at en lokalplan kan laves om, hvis man vil noget andet, så hvis naboerne er utilfredse, må de stille kritiske spørgsmål til politikerne," siger han.
Peter Pagh, professor i jura ved Københavns Universitet, er på linje med Aarhus-professoren:
"Man kan lave lokalplaner om hele tiden, og man er ikke tidsmæssigt bundet af en lokalplan, så den ikke kan ændres. Der skal være planmæssige hensyn for at lave en ny lokalplan, og hvis ønsker at anvende området på en bestemt måde, så er det en planmæssig begrundelse. Det går ikke, hvis kommunen f. eks. vil bruge planen til at tjene penge eller varetage formål, som ikke er indenfor planloven, men indenfor planloven er der et meget bredt spektrum for begrundelser," siger han.
Byrådet skal onsdag kl. 16 behandle sagen om byggeriet, og det ventes, at et flertal bestående af bl.a. Socialdemokratiet og Venstre vil beslutte at sende lokalplanforslaget i fire ugers høring. Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) støtter projektet, og teknisk ordfører Ango Winther (S) sagde i JP Aarhus mandag, at Socialdemokratiet også støtter byggeplanen, som ifølge partiet vil give en forskønnelse af et misligholdt område
Forinden vil de kritiske borgere markere deres utilfredshed ved en demonstration kl. 15 foran rådhuset, hvor netværket ”Med Hjerte for Aarhus”, der omfatter otte fællesråd og seks borgerforeninger, har indkaldt til demonstration.