Pladsen til forskellighed er truet

Gi’ os Viby tilbage

Der har været mange skriverier på det seneste om de enkeltstående episoder, der er foregået på Viby Gymnasium i det seneste skoleår. Og det er helt rigtigt, at der er sket ting, som vi ikke er vant til, og som vi har handlet for at sætte en stopper for.

Men som lærergruppe står vi tilbage med en følelse af, at vores historie egentlig ikke rigtig er blevet fortalt – på trods af al omtalen. Viby Gymnasium ligger på kanten af byen og har på den baggrund altid været et samlingssted for mange forskellige elevtyper fra land og by. Hvis der er noget, der har præget vores elever i mange år, så er det netop forskellighed i baggrund, interesser, værdier og stil.

Her kan man have blondt hår, blåt hår, gå med tørklæde, have pænt eller grimt hår. Det har aldrig udelukket nogen fra fællesskabet her, for det har været et fællesskab baseret på diversitet. Elever fra såkaldt gymnasiefremmede hjem har mødt akademikerbørn her, og sammen har vi dyrket både faglige og sociale fællesskaber på tværs.

Det, der har været truet det seneste år, er faktisk denne plads til forskellighed. Det frie gymnasievalg, som er et resultat af, at gymnasierne blev selvejende institutioner, da amterne blev nedlagt i slutningen af 2006, har medført en gradvis polarisering af elevgrupperne. I en større by som Aarhus søger mange elever derhen, hvor de tror, de vil møde nogen, der ligner dem selv, og mange elever bruger meget transporttid som resultat af dette identitetsvalg.

Gymnasieleverne er unge mennesker, og man kan ikke fortænke dem i denne helt naturlige adfærd, men som samfund kan det ikke være meningen, at strukturen på gymnasieområdet skal understøtte denne gradvise opdeling i socialklasser og etnicitet. Man river boligblokke ned i Gellerup samtidig med, at man lader eleverne opdele sig selv på byens gymnasier. Det giver ingen mening.

Gymnasierne kan tilbyde samfundet den billigste form for integration, som man kan forestille sig, men man kan ikke have et mangfoldigt fællesskab på en skole, hvor én elevgruppe dominerer, og det er netop den ændring, der er sket det seneste år. Heldigvis har Region Midt taget ansvar for en mere jævn elevfordeling på tværs af sociale skel, og det sker ikke uden omkostninger for de skoler, der er vokset som selvejende institutioner.

Vi føler med vores kolleger på andre skoler, men ser det dog også som en politisk beslutning, der tager ansvaret for samfundet som helhed mere alvorligt end de enkelte gymnasiers interesser. Det er en samfundsopgave – ikke en opgave for nogle få skoler.

Med denne politiske beslutning kan Viby Gymnasium nu vende tilbage til det vi brænder for: at skabe faglige og sociale fællesskaber på tværs af samfundsgrupper. Det glæder vi os til, for det er vi gode til.