Kom som du er…

præsteklumme "Den ældste blandt jer skal være som den yngste og lederen som den, der tjener," står der i Lukasevangeliets kapitel 22 vers 24-32, som er evangelielæsningen til på søndag. Det lyder jo meget godt om end måske lidt uvant i vores ører. Det er det omvendte af det, vi kender og alligevel. Fordi der sker noget særligt, når vi oplever at være fælles om noget på tværs af fastlagte skel og normer. Det giver en følelse af fællesskab og ligeværd.

I kirken er vi set på som altid allerede elskede, som musikeren Peter Bastian udtrykker det. Vi skal som folkekirke derfor gøre os umage med at facilitere de fællesskaber, som er grundlagt på denne præmis. Fællesskaber hvor der er plads til alle, og hvor mennesker kan komme lige præcis sådan, som de er uden at skulle kunne, gøre eller være noget bestemt.

Nadverbordet om søndagen er det, som samler os i højmessen og bekræfter os i, at for Gud er alle lige. Her behøver vi ikke længere skæve til sidemanden. Her kan jeg være, her kan den anden være, her kan vi være. Her er jeg anerkendt, som den jeg er. Her er jeg set, som den jeg er.

Og det er ikke engang kun om søndagen, det gør sig gældende. I kirken er du altid mere end velkommen, lige præcis som du er både på søndag og alle de andre dage.