Traditionen lever stadig
Soldaterne har i hvert fald siden 1870'erne gået rundt i lokalsamfundet på fastelavnssøndag
Skanderborg Kommune oplever i disse år en markant tilflytning, og et bud er, at flere af tilflytterne på fastelavnssøndag vil undre sig de uniformerede unge mennesker, de kan se på gaden -og som ringer på for at samle penge ind til en fest.
Soldaterne møder man blandt andet i Mesing, Hårby, Veng/Søballe og Nr. Vissing.
Kongen giver middag
Fra morgenstunden fastelavnssøndag går turen så rundt til egnens husstande, indtil der er tid til at indtage middagsmaden. Kongen er vært ved middagen, mens kronprinsen må holde for ved kaffen, så hjemmenes støtte er yderst værdifuld.
Efter middagen er der tid og kræfter til at besøge de resterende husstande. Det er et anseligt antal kilometer, der tilbagelægges til fods, og især i dårligt vejr er det virkelig en kraftpræstation. Det kunne være nogle barske dage, når korpset vandrede til alle huse og gårde både i byen og på landet.
Hæren er ikke ganske ukrigerisk, men de krigeriske tilbøjeligheder slippes kun løs, hvis en nabohær hjemsøger nogle af de husstande, man selv mener at have vundet hævd på. (Red: I sløjdtimerne fabrikeredes drabelige sabler til de tapre krigere). I vore sogne er der 4 fastelavnshære, nemlig i Mesing, Hårby, Veng/Søballe og Nr. Vissing.
På rundturen besøges hver eneste husstand. De to første vers af fastelavnssangen, som er en opfordring til at give en skærv, afsynges først. Er der gevinst, synger soldaterne også takkeverset, der indeholder invitation til festen. Når tid og sted for festen er præciseret, afsluttes med et trefoldigt hurra for husstanden.
Penge til en fest
Det er en oplevelse at få besøg af de raske – undertiden frysende og sidst på dagen noget hæse – drenge, så det er nok en skilling værd. Under hensyn til prisudviklingen behøver skillingerne ikke nødvendigvis at kunne klirre.
Det ældste, fastelavnssoldaterne lokalt kan dateres til, er 1870'erne. I et båndet interview med Gunnar Kristensen, Veng, husker han, at han fra sin egen tid som fastelavnssoldat, at Rasmus Sørensen, kaldet ”Ras Husmand”, der boede i det senere sparekassehus, altid kommenterede besøget med: ”Det er akkurat det samme, som da jeg var dreng”. Da Rasmus er født i 1862 går traditionen i Veng i hvert fald tilbage til ca. 1872.
Soldaterne fra Nr. Vissing, Søballe/Veng og Hårby holdt festen i Hårby Forsamlingshus, indtil det brændte i 1973.
Fra 1977 er festen blevet holdt i Borgernes Hus, der erstattede nedbrændte forsamlingshus. I 1800-tallet blev festerne sandsynligvis holdt i forsamlingssalen på Venge Mølle, der lå på bakken lige udenfor Veng mod Hårby. Soldaterne fra Mesing holder de samme traditioner, men deres fest foregår i Mesing Forsamlingshus.
Jeksen og Adslevs krigerhær festede i Jeksen Forsamlingshus, og Hørnings hær på Hørning Kro, mens Blegindsoldaterne festede i Blegind forsamlingshus.
Alle festerne var/er efter samme skabelon med indmarch af kongen og kronprinsen med adjudanter, og der vælges dronning og hofdamer og sluttes af med tøndeslagning og dans.
Fest 8. marts
I år kommer soldaterne rundt søndag 3. marts, og festen i holdes i Borgernes Hus og i Mesing og Blegind Forsamlingshus fredag den 8. marts.
Forkortet, red.