Læserbrev om Rolighedsvej-sagen: Har politikerne ingen skam i livet?

Er der noget mere ynkeligt og patetisk, end når magtfulde mennesker trækker offer- og krænkelseskortet?

Stemningen var ond, og vrede og foragt drev ned ad væggene i byrådssalen 26. februar under debatten om Urolighedsvej 16A. Det føltes lidt ligesom at være i et spejlkabinet, hvor man ikke kan se, hvad der er op eller ned, og alt forvrænges.

Omdrejningspunktet for debatten var ikke selve sagen om Rolighedsvej 16A, men derimod at de to kritikere af udstykningen, Keld Hvalsø (Enhedslisten) og Eva Mejnertz Borchorst (Radikale Venstre), på det groveste havde forbrudt sig mod byrådets kodeks om ordentlig opførsel (Aarhus byråds samarbejdskodeks 2018-2021).

Det mente Socialdemokratiet (Ango Winther), Venstre (rådmand Bünyamin Simsek og Almaz Mengesha), Konservative (Mette Skautrup) og Dansk Folkeparti (Jette Skive) i hvert fald, at de havde, og forargelsen var stor. Det, de to politikere havde gjort, var ’uanstændigt og under lavmålet’.

De var gået ud med ’ubegrundede beskyldninger og insinuationer’ og var ’gået efter manden i stedet for bolden’ for blot at nævne nogle af de hårde beskyldninger, der føg gennem luften. Men er det nu rigtigt, at de to kritikere har opført sig så groft? For at kunne besvare det spørgsmål må vi træde nogle skridt op og se på, hvad der udløste beskyldningerne, fra et lidt højere perspektiv.

I pågældende sag har kritikere igen og igen forgæves efterspurgt en saglig begrundelse eller blot en begrundelse for den nye lokalplan. Når en sådan ikke foreligger, bliver transparensen til forvaltningens beslutninger forstyrret, og de demokratiske processer afsporet. I samarbejdskodekset står der endda højt og tydeligt, at ’vores processer skal være gennemsigtige’.

Rådmand Simsek skal naturligvis ’deltage i erhvervsarrangementer, som typisk er indvielser, virksomhedsbesøg, netværksmøder eller lignende. Arrangementer, hvor jeg ikke har indflydelse på, hvem der inviteres.’

Fint nok, men han vælger selv, ’at rejse til Istanbul med Martin Busk og op imod 30-40 andre erhvervsfolk’ (hvilke byrådsmedlemmer har egentlig været med?) ’for at styrke det interkulturelle møde mellem Tyrkiet og Danmark’ og ligesom Martin Busk være ’medlem af Aarhus Borgerlige Skydeklub’ (Simsek i Lokalavisen 31.1.).

Når man vælger at være sammen med bygherrer under sådanne selvvalgte, private former, gør man sig sårbar for kritik – især i forbindelse med sager, hvor der ikke findes begrundelser – og man skal hele tiden tænke sig om og sørge for, at man ikke bliver inhabil eller kan blive skudt noget i skoene.

Desuden skal man huske at overholde notatpligten, og jeg har svært ved at tro, at der under disse mere private former ikke er blevet diskuteret konkrete byggesager, så jeg formoder, at der må foreligge en masse notater fra Simsek om sådanne snakke fra hans rejser og snakke i skytteklubben.

Den 14. januar rejser Keld Hvalsø og Eva Mejnertz Borchorst følgende spørgsmål i en såkaldt 10-dages forespørgsel til juristerne i borgmesterens kontor:

”Hvordan anbefaler forvaltningen, at rådmænd og byrådspolitikerne agerer i sager der vedrører personlige venner/logebrødre/økonomiske bidragsydere til politikere/partier?

Hvordan føres der tilsyn, kontrol og hvordan rådgiver forvaltningen i sager om sådanne forhold?”

Hermed spørger de ind til Simseks habilitet i forhold til den konkrete sag og bygherren Martin Busk. Svaret kender vi: Jurister finder ikke, at Simsek er inhabil i den konkrete sag. Dermed burde sagen være ude af verden, men det er den ikke. Nu bliver de to politikere beskyldt for ikke at leve op til byrådets samarbejdskodeks og fremkomme med ubegrundede beskyldninger og insinuationer.

De to politikere har hverken i byrådssalen eller i pressen beskyldt Simsek for at være inhabil, ligesom de heller ikke har anfægtet juristernes udtalelse. Når pressen har spurgt ind til baggrunden for deres forespørgsel, har de selvfølgelig svaret. De har fulgt kommandovejen og bedt borgmesterens jurister undersøge, hvorvidt der har været tale om inhabilitet eller ej, og har til punkt og prikke altså fulgt byrådets procedure.

Jeg finder det utroligt, at politikere fra Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti kan slippe af sted med at vende tingene fuldstændigt på hovedet og forvrænge virkeligheden – og ikke mindst at de får lov til at slippe af sted med det.

Hvis man som byrådspolitiker kommer i tvivl om egen eller andre kollegers habilitet i en sag, bør man vel få det undersøgt af kommunens jurister, hvis man vil leve op til samarbejdskodekset. Alt andet vil være udtryk for dårlig moral. Og det er lige præcis det, de to politikere har gjort: levet op til samarbejdskodekset og intet andet.

Endnu større er min forundring, da Simsek med Samarbejdskodekset i hånden, med hævet toneleje og stor patos under debatten, siger følgende (ordret citeret):

”Personlige angreb uden at kunne dokumentere det er dybt, dybt kritisabelt. Jeg kan undre mig, at Radikale så sent som i dag har sagt ja til et højhusbyggeri. Radikale har gentagne gange sagt ja til store prestigeprojekter … og jeg synes, det er interessant, hvorfor de Radikale løbende siger ja til bestemte projekter, om der er en bestemt baggrund til de? Vil Radikale svare på det spørgsmål, om der er en gennemgående bygherre, der kan være årsag til det, for jeg kan ikke mindes, at Radikale har sagt nej til nogen af pågældende bygherres projekter.”

Først angriber Simsek og hans tro følgesvende Keld Hvalsø og Eva Mejnertz Borchorst for at komme med ubegrundede beskyldninger og insinuationer om ham, hvilket ikke er korrekt, hvorefter han offentligt kommer med ovennævnte ubegrundede beskyldning og insinuation om Eva Borchorst, uden at de politikere, der just har råbt op om ’uværdige personangreb’, ’insinuationer’ og ’ubegrundede beskyldninger’, løfter et øjenbryn, og uden at borgmesteren griber ind i og irettesætter ham. Har politikerne fra Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ingen skam i livet?