Spritnyt bryghus vil dele med andre

Skanderborg "Der er godt liv i den. Se hvordan gæringen arbejder," siger Lars Kromand, mens han gennem et dugget koøje i en stor tank studerer en gigantisk fadbamse på 4.000 liter guldøl med masser af skum på toppen.

"Det er fuldstændig, som det skal være," konstaterer brygmesteren tilfreds.

Efter en større udvidelse af bryghuset er teknikere og brygfolk ved at køre det spritnye anlæg ind.

En sødlig duft af malt hænger i den nyopførte, 1.100 kvm. store bryggerihal. Her er der netop blevet installeret 27 syv meter høje tanke, som har forøget bryggekapaciteteten fra tidligere 150.000 liter til tre mio. liter øl om året.

En samlet investering på 75 mio. kr., som har fuldautomatiseret mikrobryggeriet, der for få år siden blev etableret som en garagehobby for nogle lokale ølentusiaster. I dag er Skanderborg Bryghus næsten på størrelse med det over 100 år gamle Thisted Bryghus.

Vi laver byens affald om til øl, og byen får både øl og varme retur. Det er da smukt.

"Produktionen skulle gerne blive mere stabil, nu da 95-98 pct. af alle funktioner er automatiseret. Det er af afgørende betydning for ensartetheden i et produkt som øl, at man gør det samme hver gang," fortæller Lars Kromand.

Desuden foregår hele produktionen - fra blandingen af malt og vand i maltmøllen til aftapningen af det færdige produkt - i et lukket kredsløb. Dermed minimeres risikoen for, at svampesporer og bakterier, der findes over alt, påvirker processen.

"Med det nye anlæg har vi de bedste forudsætninger for at lave god øl hver gang. Det her er Skanderborg Bryghus version 2.0," fastslår Lars Kromand.

Fra affald til øl

Bryghuset modtager varm damp i et rør fra forbrændingsanlægget på Reno Syd lige ved siden af, og varmen fra øl-produktionen sendes videre ud i fjernvarmerørene. Ifølge Lars Kromand et godt eksempel på cirkulær økonomi.

"Vi laver byens affald om til øl, og byen får både øl og varme retur. Det er da smukt," erklærer han.

Kapaciteten er så stor, at Skanderborg Bryghus selv kun formår at udnytte omkring 20 pct. Den resterende kapacitet kan lånes ud til andre. Dermed er bryghuset Danmarks første kontraktbryggeri. Seks aftaler på i alt 1,5 mio. liter øl er ifølge Lars Kromand allerede på plads.

Inspirationen er blandt andet hentet hos det belgiske bryggeri, Brouwerij Anders.

"Mange mikrobryggerier lukker efter få år, og vi har skullet finde ud af hvor i markedet, vi skulle placere os. Ved at kigge os lidt omkring i udlandet kom vi frem til, at vi skulle være et bryghus, som stillede sit produktionsapparat til rådighed for andre, der ikke har deres eget bryggeri," fortæller Lars Kromand.

At være kontraktsbryggeri kræver fleksibilitet, og det nye anlæg kan ifølge brygmesteren da også håndtere utallige typer flasker, kapsler og etiketter. Tapperiet skal ifølge brygmesteren med en potentiel stor kundekreds være i stand til konstant at omstille sig til nye produktioner.

"Vi er ikke format-låst, men kan tilgodese langt de fleste. Dermed er der også nogle store deleøkonomiske aspekter ved udvidelsen," pointerer han.

Sikker levering

Bryghuset blev etableret i 2015 som et 100 pct. manuelt drevet mikrobryggeri. Produkterne blev hurtigt populære, men forsyningssikkerheden i en virksomhed baseret på frivillig arbejdskraft, var ikke den bedste. For eksempel bliver 6.000 liter lokalproduceret øl solgt på Smukfest, som er en vigtig platform for markedsføring, men leverancen til de tørstige festivalgæster kunne i sig selv true forsyningssikkerheden i august.

"Hvis restauranterne skal føre vores øl, skal vi også kunne garantere levering. Men frivillige er jo ikke som fastansatte forpligtet og kan frit melde fra, hvis de skal noget mere interessant. Vi har stadig mange frivillige, men i den nye fuldautomatiserede produktion er det ikke det bærende element. De spiller for eksempel en stor rolle i forbindelse med arrangementer, levering, salg og baren, så det er også sjovere opgaver,« betror Lars Kromand.

I dag er ca. 120 af de 800 aktionærer frivillige. På grund af de mange automatiske funktioner er der i øjeblikket kun behov for 10 fastansatte.

Markedsføring af øl handler jo også om at fortælle historier, og det her er en rigtig god lokal fortælling.

Udvidelsen er sket i tæt samarbejde med den danske afdeling af det multinationale tyske firma GEA, der har base på Nørskovvej i Skanderborg, og som på verdensplan er en af de store leverandører af udstyr til ølbrygning. Bryghuset vil således også blive showroom for GEA.

8660 i Kommunekassen

Skanderborg Bryghus producerer omkring 30 forskellige øl. Den mest populære – en ale - bærer Skanderborgs postnummer 8660, og er blandt andet blevet promoveret i samarbejde med den lokale sanger og sangskriver Peter Sommer, der har et kendt nummer af samme navn.

8660 bliver nu en del af en lokal øl-serie ved navn Kommunekassen – hvor kommunens fire andre større byer Galten, Ry, Låsby og Hørning bliver repræsenteret med hvert deres postnummer på etiketten.

En anden serie - Underground – sættes også snart i produktion. Den skal produceres på kildevand fra en artesisk kilde ved Mossø, som for få år siden blev fundet ved en tilfældig brøndboring.

"Det skulle være noget af verdens reneste vand, og vi har lavet en aftale om at anvende Iskildes vand til fem øltyper," forklarer Lars Kromand.

"Vi går i gang om en måneds tid. Det skal være et luksusprodukt til restauranter, og når man skal forkæles lidt ekstra. Det er jo sandsynligvis den reneste øl i verden. Markedsføring af øl handler jo også om at fortælle historier, og det her er en rigtig god lokal fortælling," forsikrer Lars Kromand.

Fredagsbar for lokale

Øl fra Skanderborg Bryghus kan købes i flere supermarkeder og specialforretninger. Mange vælger dog at komme så tæt på taphanen, som de kan, når de slutter ugen af med fredagsbar i bryghusets showroom.

"Der er en rigtig god stemning. Vi er jo i et industrikvarter, men der kommer 200-300 mennesker både fra skoler og virksomhederne heromkring, så det er en broget flok," siger Lars Kromand og understreger vigtigheden af fællesskabet og den lokale opbakning.

"Det at samles om produktet i en social og hyggelig sammenhæng er ekstremt vigtigt. Det er jo det, øl kan, og årsagen til, at vi i sin tid var nogle, som begyndte at brygge øl på hobbybasis i en garage."