Vor runde jord
klumme Alting har en tid, lyder det som bekendt i Prædikerens Bog. I denne tid har der for mig været en tid til at komme forbi steder, jeg ikke kommer forbi så tit. Altså herhjemme forstås.
Blandt andet har jeg været forbi bunden af min store rode-krukke. Den er smuk og det helt perfekte sted at lægge alt det, der ikke lige har en plads, og som ser rodet ud, hvis det ligger frit fremme, men som har en – for nogen udefinerbar – værdi, som betyder, at det afgjort ikke må smides ud, fordi der kommer en tid, hvor det skal gøre gavn. Et gen jeg i øvrigt har videregivet til min syvårige datter, der forleden fandt en flig af en knust nøddeskal i lommen på sin flyverdragt, hvorefter hun bekendtgjorde, at den skulle gemmes, for den kunne hun bruge en dag.
Nå, men altså på min vej ned mod bunden – de ture har der været flere af, men nu taler jeg om turen ned på bunden af omtalte rode-krukke – da fandt jeg en lap papir med et citat. Det er fra filmen "Mit Afrika", hvor Tanne (Karen Blixen) fortæller om sin ven og elsker:
"Jeg fik et kompas af Denys til at styre efter. Men vi navigerede forskelligt. Måske fordi han vidste, hvad jeg ikke vidste; nemlig at jorden er rund – for at vi ikke skal se for meget af vejen forude."
Dén pointe har jeg aldrig tænkt over på den måde, om end jeg ofte priser mig lykkelig for – ikke mindst i denne tid – at vi ikke kender dagen i morgen.
Vi kan godt nok nogle gange mene, at alting ville være så meget nemmere at navigere i, hvis vi netop kendte tiden og dagen i morgen, for så kunne vi sætte vores længsel efter det. Men den uvidenhed, tror jeg, er en gave til os. For tænk, om vi havde vidst, at hele verden skulle lukke ned på den måde, som det er sket. Med forbud mod at være sammen med kropslig nærhed og varme selv til den allernærmeste familie. Mod ind- og udrejse. Ja, selv mod at komme i kirke i påsken for at høre forkyndelsen af det største glædelige budskab af dem alle; nemlig Kristi opstandelse påskemorgen!
Korset – at han døde for vores skyld – har jeg et indrammet billede af på min væg ved siden af min rode-krukke. Det står banket midt ned i jorden, der er formet som en klode. Billedet har titlen ”Du kom” – underforstået ”til vor runde jord”, som er en salme af Steen Kaalø.
Og ja, det var netop dét, han gjorde. Kom til vores runde jord. For at tage al vores skyld af i går og alle vore bekymringer for i morgen, så vi bare kan være her og nu, som det menneske, vi er. Og for de mennesker vi er. En dag ad gangen. Dét er den kristnes kurs.