Danmarks ældste ekspedient? Aase elsker duften i bageriet

Seniorliv Det er aldrig for sent at skifte karrierespor, og det var det heller ikke i 1970, da den dengang 40-årige Aase Rasmussen begyndte i butikken i Harlev Bageri. Her 50 år efter i en alder af 90 kan man stadig finde den smilende, snakkende og ikke mindst livserfarne dame bag disken.

Eller det vil sige inden corona-krisen, som også betyder, at hun ikke får sin velfortjente jubilæumsreception fredag 24. april.

"Connie (som ejer Harlev Bageri sammen med sin mand Charles Christensen) vil ikke have mig i butikken. Hun er ræd for, at jeg skal blive syg. Men jeg har altså lige været på hospitalet til undersøgelse og både nyrer, lunger og hjerte ser fint ud. Min læge siger, at jeg bare er så fin. og jeg har heller aldrig haft lungebetændelse eller noget, der er værre. Så jeg kommer herned et par timer hver dag. Jeg er bare ikke ude i butikken, men pakker og handler ind," fortæller Aase Rasmussen, som går turen frem og tilbage på godt en kilometer hver vej fra sit hjem og bageriet.

"Jeg cykler ikke mere, for mit knæ er dumt," siger hun.

"Ja, hun vil kun hentes, hvis vejret er grimt," lyder det Charles Christensen, som han har drevet Harlev Bageri siden 1967.

"Jeg har altid gerne ville arbejde i en forretning, men det synes min mor ikke var noget for en pige, og dengang gjorde man det, ens mor sagde," forklarer Aase Rasmussen, som i stedet blev dameskrædder og stod i lære hos Gudrun Hauberg i Ryesgade.

Det gode helbred

Hemmeligheden bag det gode helbred er at holde sig aktiv, og så makkerskabet med Charles og Connie Christensen.

"Det er da fordi, vi passer så godt på hinanden, ikke Charles? Nu har vi gjort det i så mange år, så det er vi blevet gode til," siger Aase Rasmussen og kigger over på sin 76-årige chef, der nikker.

"Vores samarbejde har været helt uden problemer. Jeg kan ikke mindes, at der har været noget," lyder det fra Charles Christensen.

"Jeg har jo kendt Charles, siden han blev født, og føler mig som en del af familien. Samarbejdet har været upåklageligt. Jeg har aldrig hørt et ondt ord, og du drømmer ikke om, hvor pragtfulde mennesker Charles og Connie er. Der er aldrig noget mug med dem," fortæller Aase Rasmussen.

Sammen med Connie Christensen tager hun stadig på en årlig ø-udflugt. I år går turen til Ærøskøbing.

"Det må vi da så håbe, bliver til noget i disse tider, men det kan godt være, vi skal udskyde det," lyder det fra den kommende jubilar.

Noget andet, der også må udskydes, er Aase Rasmussens jubilæumsreception.

"Vi holder da noget for Aase, når samfundet åbner helt op igen. Og så vil vi også fejre det for vores kunder med en masse slagtilbud," lover Charles Christensen, der ikke vil ud med, om han har en overraskelse i ærmet på fredag på jubilæumsdagen.

"Vi venter til bedre tider med jubilæumsreceptionen. Det betyder ikke noget for mig. Det er da værre for dem, der er lukket inde på et plejehjem," siger Aase Rasmussen.

Hun ved ikke, hvornår det bliver tid til at sige stop med jobbet.

"Hvor længe, jeg bliver ved? Det er der jo ingen, der ved noget som helst om. Som jeg siger, jeg tager en dag ad gangen. Jeg kan godt blive træt. Men det er sundt at blive naturlig træt. Det var da værre, hvis man var træt af det hele."