Fortsæt til indhold

Tag på kunstskattejagt i Hadsten

Sløjfen inviterer alle til at tage på skattejagt efter de mange skulpturer, der pryder byrummet

Samfund
Arkiv

Hadsten Kulturhus Sløjfen har, som alle andre kulturinstitutioner, været lukket siden fredag 13. marts, og åbner tidligst igen mandag 11. maj. Alle indendørs arrangementer indtil juni er aflyst, men personalet i huset brænder selvfølgelig stadig for at kunne tilbyde kulturelle oplevelser, fortæller de.

Derfor opfordres alle nu til at tage på skattejagt efter de mange skulpturer, der pryder byrummet. På Sløjfens Facebookside vil en ny skulptur tre gange om ugen blive præsenteret, og derefter er det bare at snøre vandreskoene og gå på jagt.

Når man kender svaret, skrives det i en kommentar til billedet. Er svaret rigtigt, deltager du samtidig i lodtrækningen om præmier fra blandt andet samarbejdet 'Sammen i 8370'. Det er selvfølgelig gratis at deltage, og Sløjfen håber, at skattejagten kan bidrage til, at alle får øje på og bruger tid på at se nærmere på byens kunstskatte.

"God jagt!" lyder den sidste opfordring fra Kulturhuset Sløjfen.