Chefredaktørens klumme: Katastrofal mangel på idrætsfaciliteter i Aarhus

Søndag formiddag gik min hustru og jeg i gang med noget, tusindvis af aarhusianske børnefamilier kun kender alt for godt. Vi forberedte os på et kapløb af de større.

Vi ville nemlig tilmelde vores yngste datter til et springhold, som hun kan starte på efter sommerferien. Og som alle forældre i Aarhus ved, er det sværere at få plads på nogle af de populære sports- og fritidsaktiviteter, end det er at få en partoutbillet til SmukFest.

Klokken 12 stod vi derfor klar med to telefoner og en computer, så vi kunne optimere vores chancer for at sikre os en af de eftertragtede pladser. Det lykkedes, og vi fik en plads til den yngste på springholdet - men det lykkes absolut ikke hver gang, og da slet slet ikke for alle børnefamilier i Aarhus Kommune.

(Artiklen fortsætter under formularen)

I flere år har byrådet i Aarhus negligeret den katastrofale mangel på sports- og idrætsfaciliteter, som Lokalavisen de seneste par uger har dokumenteret er ganske udtalt i hele kommunen. For mens byrådet hygger sig med at udvide Aarhus Ø, anlægge endnu mere letbane, planlægge byggeriet af en Marselistunnel og samtidig ved fine skåltaler taler om 450.000 aarhusianere i 2050, så er man usædvanligt tilbageholdende med at sikre, at der er fodboldbaner, idræts- og svømmehaller nok til de borgere, der allerede bor i byen.

Hvilket resulterer i et stormløb som ovenfor beskrevet, hver gang der åbnes for, at de aarhusianske forældre kan tilmelde poderne til sports- og fritidsaktiviteterne - og rigtig mange ender med at gå forgæves.

En analyse, som kommunen selv har fået lavet, viser, at der om få år mangler 22 idrætshaller og 32 boldbaner, hvis befolkningsprognosen holder. Og så har vi ikke nævnt svømmehaller, outdoorfaciliteter (eks. basketbaner, klatrevægge og skateboardramper) og skøjtehaller.

Dansk Idrætsforbund har udarbejdet en liste over, hvor i landet der mangler flest sports- og fritidsfaciliteter, og den placerer Aarhus som en lidet flatterende nummer 87 ud af 93 opgjorte kommuner.

Og hvad gør byrådet så ved problemet?

Meget, meget lidt. Faktisk tegner der sig et billede af, at hvis ikke der er private ildsjæle, som vil starte en privat indsamling op, så vil byrådet ikke bevilge midler til de manglende sports- og fritidsanlæg. Det holder bare ikke. Det skal og bør være en velfærdsopgave for en kommune at sikre, at der er tilstrækkeligt med sports- og fritidsfaciliteter.

Med venlig hilsen

Claus Krogh, ansvarshavende chefredaktør