Fortsæt til indhold

AGF er på sejrskurs mod FC Nordsjælland

AGF er foran med 2-0 ved pausen i onsdagens Superligakamp mod FC Nordsjælland

Samfund
Jonas Wrede Hansen

2-0. Det er stillingen efter første halvleg i onsdagens Superligakamp på Ceres Park i Aarhus mellem AGF og FC Nordsjælland. Spillerne er gået til pause efter en første halvleg, der sluttede med to hurtige AGF-mål.

Først opsnappede Mustapha Bundu en fri bold efter en FC Nordsjælland-fejl. Den sierraleonske angriber sprintede af sted mod kanten af FC Nordsjællands felt, hvor han lagde en perfekt aflevering på tværs til Jakob Ankersen, der hamrede bolden i nettet til 1-0.

Få minutter efter var Patrick Mortensen yderst tæt på at fordoble føringen, da han headede bolden på overliggeren. Et øjeblik senere lykkedes det dog for AGF-topscoreren at få bolden ind bag FC Nordsjælland-målmanden, da Mustapha Bundu igen fik lagt bolden ind i feltet, hvor Patrick Mortensen dukkede op og fik listet bolden ind i målet til 2-0.

En vigtig føring, der kan sende AGF endnu tættere på medaljer, hvis holdet kan fortsætte de gode takter i anden halvleg.

Se 2-0-målet herunder