Husk håndspritten til bagagerumsmarkedet
Hadsten Handel holder bagagerumsmarked med behørig afstand og håndsprit
Kian Johansen
Hadsten Når det bliver lørdag 13. juni, så fyldes Søndergade i Hadsten med forventningsfulde kræmmere og andet godtfolk til bagagerumsmarked i Hadsten. Samtidig holder byens butikker markedsdage, for at understøtte bagagerumsmarkedet.
Og det bliver lidt anderledes i år. Bilerne og trailerne med varer kommer til at stå med meters mellemrum. Og alle stande skal have sprit til rådighed. Og så opfordrer Hadsten Handel alle til at bruge MobilePay, så man undgår kontanter.
Bagagerumsmarkedet foregår lørdag 13. juni fra kl. 10- 14.