Agnete takker af efter 44 år i Jyske Bank
12. juni har Agnete Meisner sidste arbejdsdag i Jyske Bank i Hammel
Hammel Efter 44 år som kunderådgiver i Jyske Bank har Agnete Meisner valgt at trække sig fra arbejdsmarkedet. Agnete har sidste dag i Jyske Bank Hammel fredag den 12. juni.
Når Agnete kigger tilbage på sin tid i Jyske Bank Hammel, mindes hun en tid, hvor hun gennem mange år har opbygget stærke relationer til sine kunder og kollegaer. Arbejdspladsen er faktisk lidt blevet Agnete Meisners andet hjem.
"Det har betydet meget for mig, at jeg gennem tiden kunne opbygge varige relationer til mine kunder. På den måde kunne jeg været mere nærværende og har kunnet gøre en forskel for mange. Jeg må indrømme, at jeg kommer til at savne mine kunder og kollegaer, ikke mindst," siger Agnete Meisner i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Jeg siger farvel til Jyske Bank Hammel med en vis portion vemod. De mange år i Jyske Bank må siges at have gjort mig grøn helt ind i hjertet. Tak er et fattigt ord."
csj