Livet er langt, lykken er kort

kirkeklumme Denne sommer åbnede der et nyt museum i København. Lykkemuseet. Ikke nok med at vi danskere er verdensmestre i at hygge, vi ligger også højt på lykke-barometret her i verden, ja faktisk indtager vi en 3. plads. En gang lå vi nummer 1 på listen over verdens lykkeligste folk, lige indtil først Norge og senere Finland overhalede os.

Et Lykkemuseum i København. Men der behøver vi jo slet ikke at tage hele vejen over. For godt nok har vi her i Favrskov Kommune ikke et lykkemuseum, men vi har et taknemlighedsmuseum – vores kirker. Her er generation efter generation, slægt efter slægt kommet og har siddet på kirkens bænke i sorg og i glæde, i lykke og i ulykke. Med tårer og smil. Og ikke mindst i dyb taknemlighed. Jeg tror ikke, der findes et hus som vore kirker, der har rummet så mange følelser gennem de sidste 1000 år, som kirkerne. Dietrich Bonhoeffer – tysk præst og modstandsmand, som blev henrettet under 2. verdenskrig – skriver et sted lige inden han dør: “I hverdagen går det sjældent op for os, at vi får en hel del mere foræret end vi giver. Det er kun med taknemmelighed at livet bliver rigt”.

Det er kun med taknemmelighed at livet bliver rigt! Da Lykkemuseet åbnede, gik en journalist på gaden og spurgte folk om hvad der gør dem lykkelige. Tilfældigvis mødte de cremekongen, Ole Henriksen, ham den evigt smilende mand. Og han sagde følgende:” jeg har bestemt mig for, at jeg vil være lykkelig hver morgen jeg åbner mine øjne. Jeg vil omfavne dagen med et smil”.

Det udsagn kan man jo ikke have noget imod. Det kan bare være svært at leve op til, hvis sorg, modløshed, sygdom, ensomhed, stress, angst og alt muligt andet tynger dig. Min tese om livet er, at ingen af os ejer retten til lykke. Lykken opstår en gang i mellem, som en lille kort flygtig følelse. Til gengæld var der engang én der opfordrede mig til hver aften at finde tre konkrete ting fra dagen at sige (Gud) tak for. Det var en god opfordring, for den form for rutine kan øve os i at fokusere og blive opmærksomme på alt det gode og smukke vi har i vores liv.

Og det er også en øvelse i at sige til mig selv, at alt hvad jeg har, det har jeg til låns. Så jeg giver hermed opfordringen videre – når du går i seng i aften, så brug lidt tid på at finde tre konkrete ting, oplevelser, personer, eller andet som du vil sige tak for. Måske vågner du så i morgen, hvem ved, nok ikke mere lykkelig, men med et lille smil på læben og med taknemlighed i hjertet.