Fortsæt til indhold

Ny hovedsponsor i Hammel GF

Aros Forsikring er den tredje hovedsponsor i Hammel GF

Samfund
Arkiv

forening Hammel GF indgik ved årsskifte en aftale med den mangeårige Hovedsponsor Sparekassen Kronjylland, at der fremover kunne være op til fire hovedsponsorer i Hammel GF. Det resulterede i, at VOKA Industri i januar blev hovedsponsor nummer to. Nu er den tredje hovedsponsor fundet, og det er Aros Forsikring.

"Aros Forsikring vil være mere synlig i Hammel området, og denne synlighed bliver især opnået ved at blive synlig i Hammel GF. Som kundeejet selskab ligger det i Aros Forsikrings DNA at styrke fællesskabsfølelsen, passe på hinanden og bekæmpe ensomhed," udtaler Martin Høj, CCO for Aros Forsikring og fortsætter.

"Vi vil gerne være med til at skabe nogle rammer, som kan øge trivslen for børn og voksne. Derfor støtter vi Hammel GF. Sporten forener nemlig ikke kun familier over flere generationer, men styrker også børn og ældre – både sundhedsmæssigt og socialt."

Formand for Hammel GF, Mogens Lyngby, håber på et mangeårigt samarbejde med Aros Forsikring.

"Det betyder ekstremt meget for os at kunne tiltrække sponsorer til Hammel GF," udtaler formand Mogens Lyngby.

"Alle vores gode sponsorer giver mulighed for at drive foreningen og alle dens tilbud til medlemmerne uden underskud i 2020, selv i et år, hvor Corona har umuliggjort afholdelse af Hammel Hestemarked. Uden vores sponsorer samt opbakningen fra medlemmer og borgere i Hammel, havde det set skidt ud for flere af de populære tilbud til vores aktive udøvere. Det er et tegn på styrke og lokal opbakning til Hammel GF, at vi kan tiltrække en Aarhusbaseret virksomhed som sponsor. Vi håber og tror på et mangeårigt samarbejde med Aros Forsikring til fælles bedste for alle involverede, og vi tror på, at Aros Forsikring, med dette sponsorat, vil blive synlig i Hammel og omegn."

Også Forenings- og Eventchef Allan Bo Andresen fra Hammel GF er begejstret for aftalen.

"Aros Forsikring henvendte sig selv og jeg må indrømme, at jeg ikke helt troede på en aftale, indtil vi holdt et møde. Men Aros Forsikring virker meget dedikerede i det her, og de havde fået øje på vores mangeårige arbejde for idrætten og fællesskabet, og så har vi altså 4.500 medlemmer som et bevis på, at vores foreningsarbejde bærer frugt."

sas