Håber andre vil gøre det samme

For de fleste er juleaften en dag, hvor man samler familien om sig og måske endda styrker nogle bånd, der er blevet lidt løse gennem det forgangne år. Og 41-årige Jeanette Poulsen fra Skanderborg skal da også holde jul med datteren Carla og familien, men hun åbner også døren for en enlig forælder med et barn, der mangler et sted at holde juleaften.

"Jeg (og min familie) vil gerne invitere til juleaften med juletræ, julemad, julehygge og juleknas," kan man således læse i hendes opslag på Facebook.

UgeBladet har sat Jeanette Poulsen stævne for at få hende til at fortælle om baggrunden for invitationen. Og der er ingen slinger i valsen.

"Jeg gør det, fordi det er nødvendigt. Ingen skal ikke sidde alene juleaften, hvis man ikke ønsker det," lyder det - efterfulgt af et bestemt ønske.

"Og måske andre kunne få samme lyst til at gøre det samme, for behovet er der."

Hvad siger din familie til projektet?

"Ha-ha... De er vant til, at jeg gør sådan noget. Og min datter er 8 år, så hun kan sagtens forstå, at det fint at hjælpe andre," smiler Jeanette Poulsen.

Det at hjælpe andre ligger dybt i Jeanette Poulsens DNA. Til daglig arbejder hun med mennesker der lever med fx personligheds- og svære spiseforstyrrelser - og har et bijob som bistandsværge hos Rigspolitiet, hvor hun bisidder mennesker med en behandlingsdom. Dertil kommer en række af frivillige opgaver.

"Da jeg var 21, henvendte jeg mig til Reden i Aarhus og spurgte, hvordan jeg blev frivillig. Jeg fik at vide, at jeg skulle være fyldt 25 år, hvilket ærgrede mig meget og prøvede ihærdigt at argumentere, hvorfor jeg gerne ville starte som frivillig. Det endte med, at jeg kom ind til en samtale alligevel og var der i fem år," fortæller hun og konstaterer, at arbejdet med de narko-prostituerede, som Reden er base for, gav en kæmpe indsigt i en verden, hun ikke kendte ret meget til.

På listen over frivilligt arbejder finder man også et ophold på et børnehjem i Nepal, en tjans som hospitalsklovn på et nepalesisk børnehospital samt en indsamling af tøj til hjemløse i Aarhus. Sidstnævnte blev så stor en succes, at der måtte hyres en varevogn for at få fragtet alt det indsamlede til Aarhus.

Fokus på ensomme unge

Med i bagagen har Jeanette Poulsen et studie udi pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet. Her har hun også arbejdet som studievejleder, hvilket gav hende et indblik i, hvor mange ensomme unge, der er. Fra den erkendelse var der ikke langt til at starte en selvhjælpsgruppe for sårbare og ensomme unge i regi af Selvhjælp Skanderborg, hvor hun fungerede som gruppeleder.

Arbejdet handlede om børn og unge i alderen 13 til cirka 23 år - og om at hjælpe de unge til at navigere i et ungdomsliv, som det kan være svært at finde hoved og hale i.

"I grupperne var præstationsangst et gennemgående tema, men jeg stødte også på meget bekymrende ting, som vi efterfølgende har arbejdet med for at give de unge mennesker nogle redskaber, der kan arbejdes videre med," fortæller Jeanette Poulsen.

Hvor kommer din meget store lyst til at hjælpe andre fra?

"Jeg ved det faktisk ikke... Jeg er vokset op i en familie, hvor man betragter alle mennesker som værende ligeværdige, men hvor man også har en viden om, at ikke alle mennesker er ligestillede. Og at det er et misforhold, man skal forsøge at gøre noget ved. Samtidig er jeg et nysgerrigt menneske, der er interesseret i andre mennesker med en særlig tiltrækning af de liv, som falder lidt ud fra normen," lyder det.

"Når man arbejder med mennesker med sygdomme, diagnoser og udfordringer, er det vigtigt at se dem som mennesker - og ikke som en diagnose eller et problem. Mennesker agerer af en grund, og meget ofte kan jeg sagtens forstå, at de handler som de nu gør. Ofte er det forsøg på at dulme en smerte og navigere i indre og ydre kaos. Når det er sagt, så ved jeg ganske udmærket, at jeg kan redde hele verden, men jeg kan rumme menneskers smerte og frustration, gå i dialog med dem og forhåbentlig støtte og hjælpe dem på vej," siger Jeanette Poulsen.

Det lyder barskt?

"Det kan det sagtens være. Da jeg arbejdede på et børnehjem i Nepal, tog det et stykke tid, før jeg kunne holde det smertefulde ud. Men det vendte, og så kunne jeg gøre en forskel," siger hun og tilføjer:

"Tillid og tryghed er en afgørende forudsætning, når man arbejder med mennesker, der er sårbare. Og det går begge veje. Men man skal også være klar over, at man kontinuerligt skal turde at kigge på og arbejde med sig selv. Mange af de mennesker, jeg arbejder med, er særligt følsomme i forhold til deres omgivelser, og de spotter hurtigt, hvis jeg har en dårlig dag. Det kræver, at jeg hele tiden er opmærksom på, hvad jeg selv bringer med ind i relationen."

Du arbejder både frivilligt og professionelt med sårbare personer. Er der forskel på oplevelsen alt efter, hvilken kasket du har på?

"Både og. Når jeg er frivillig, skal jeg være lige så autentisk og til stede, som når jeg er på arbejde. Men når jeg er på arbejde, er jeg også en del af et system, der har nogle rammer, jeg skal agere i," forklarer Jeanette Poulsen.

Både når du er på arbejde og har fri, er du omgivet af mennesker, der har udfordringer. Slider det ikke?

"Det er svært at svare ja eller nej til. Jeg føler, at mit arbejde er meningsfyldt og en kæmpe gave, og så har jeg de mest fantastiske kollegaer, og vi er rigtig gode til at spille hinanden bedre. I det øjeblik, jeg hellere vil lange brød over disken hos bageren, så stopper jeg. Men der er jeg slet ikke endnu."

Den der juleaften og dine indtil videre ukendte gæster. Bliver den god?

"Nu er det jo første gang, jeg gør det her, men det skal nok blive en succes. Jeg inviterer gæsterne på en kop kaffe inden, så vi lige kan sige hej til hinanden. Men jo, det bliver en succes," slutter Jeanette Poulsen med et smil.