Fortsæt til indhold

Ud med stordrift, ind med smådrift

'Niels og Grete' er blevet et brand for økologiske æg i hele landet

Samfund
Anette Bonde

erhverv De er Danmarks største producent af økologiske æg, og æggene fra 'Niels og Grete' sælges over hele landet i føtex, Bilka og Salling.

Selv bor Niels og Grete Riis i Hinge på en af deres tre produktionsgårde, hvorfra de i gennemsnit sælger cirka 23.000 æg om dagen. Fra nytår udvider de produktionen med 50 procent, når aftalen med en ny storkunde træder i kraft.

Deres filosofi er egentlig ikke stordrift. De vil hellere adskille gårdene og lade en selvstændig landmand drive sit eget sted ud fra Niels og Gretes principper, og vedkommende sælger så produktionen til dem. En af produktionsgårdene kører allerede på den måde.

"Vores nye franchise-koncept er: Køb eller lej dig ind på et af produktionsstederne som landmand med en lille familieproduktion, hvor vi så aftager æggene. I stedet for at sammenlægge vil vi hellere, at der er en selvstændig drift på hver gård. At vi skaber stordrift med smådrift," forklarer Niels Riis.

Hver af de tre produktionsgårde har tilhørende æg-pakkeri, og derudover består virksomheden af to gårde med opdræt.

"Hvor kyllingerne er i lære som høns," bemærker Niels lunt.

Artiklen fortsætter under billedet:

Hønseland mellem poppeltræerne.

Traditionelt gik ikke

At det blev økologi, der blev deres varemærke, skyldes i første omgang, at den traditionelle æg-produktion ikke var rentabel. Efter at have måttet opgive at producere fritgående slagtekyllinger i starten af 1990'erne ...

"Det var et fantastisk produkt, men det var for tidligt."

... viste der sig en mulighed for at købe brugt æg-inventar fra Kim Berner, Clausholm, der havde stoppet med sin æg-produktion. I 1995 begyndte Niels og Grete som æg-producenter af traditionelle æg med 5000 høns.

"Men det gik skidt, så derfor startede vi i 1997 med økologi."

Det betød blandt andet økologisk foder, at hønsene skulle ud dagligt, dagslys i stalden, siddepinde, strøelse og et bestemt antal foderskåle.

Sagde faste jobs op

Grete sagde sit job op som advokatsekretær og indstillede sig på at være fuldtids æg-producent, efter at de i 1999 byggede stort hønsehus til 15.000 høns. Der var én ansat, og Niels fortsatte i sit job som ingeniør indtil 2004. I 2003 og 2006 udvidede de yderligere med opkøb af naboejendomme til henholdsvis æg-produktion og opdræt. I 2009 lejede de en produktionsgård i Tånum ved Randers til 15.000 høns.

Indtil da producerede de økologisk inden for de rammer, der var fastlagt i branchen. Men det begyndte at stramme.

"Pakkeriet ønskede kvalitets dicount-æg, og der blev udviklet etageanlæg til hønsene for at optimere produktionen. Det brød vi os ikke om - det var for industrialiseret og begyndte at minde om burhøns. Og selv om der blev effektiviseret, ville bonden alligevel ikke tjene mere. Det ræs ville vi ikke være en del af."

Hvis de skulle fortsætte i branchen, ville Niels og Grete derfor udvikle deres eget koncept.

Artiklen fortsætter under billedet:

Hver af de tre produktionsgårde har selvstændigt pakkeri. Pressefoto.

Eget koncept

I 2010 indledte de et samarbejde med Økologisk Landsforening, hvor de blandt andet beskrev deres mål og budskaber samt helt lavpraktiske ting som for eksempel emballage. De opsøgte detailkæderne og fik etableret et samarbejde med Salling Group. Niels Riis blev behageligt overrasket over deres fokus.

"Her var man fikseret på ideen og ikke så meget på prisen."

Niels og Grete vidste nu, at meget kom an på dem selv for at promovere æggene, og de besøgte en lang række dyrskuer, festivaler etc. I 2012 frasagde de gården i Tånum, og samme år startede de med at levere til føtex og fik oparbejdet flere kunder i cateringbranchen.

"Pludselig havde vi ikke æg nok," smiler de.

Derfor købte de i 2014 en gård i Galten, som i 2015 var klar som produktionsgård.

I dag har de i alt 32.000 høns og som nævnt et gennemsnitligt salg på 23.000 æg om dagen.

Mange har også opdaget skiltet med 'dagfriske økologiske æg', der hænger ved porten på gården i Hinge. Inde i porten er der indrettet en selvbetjeningsbod med to køleskabe med æg.

"Stalddørssalget er eksploderet i de senere år, særlig efter at vi har fået mobile pay."

Artiklen fortsætter under billedet:

Hønseland imellem poppeltræerne. Pressefoto.

Værdier og dyrevelfærd

Kører man forbi produktionsgårdene, kan man nyde synet af hønsene som hundredvis af hvide prikker i terrænnet imellem poppeltræer og planter. Poppeltræerne er i øvrigt valgt som energiafgrøde grundet den hurtige vækst.

Og sådan hænger det meste sammen i et større perspektiv hos Niels og Grete. De har formuleret et værdisæt for deres produktion, prioriterer dyrevelfærd, opfylder flere af FN's verdensmål, og følger et koncept om friske æg, der leveres direkte til kunderne, typisk dagen efter, at de er lagt.