Fortsæt til indhold

Politirapporten: Bilist sigtet efter påkørsel af kvinde på løbehjul

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Samfund
Arkiv

Tirsdag klokken 13.13 blev en 32-årig kvinde påkørt af en bil.

Kvinden kom kørende på et el-løbehjul i krydset Jyllands Allé/Christian X's Vej i Viby, da hun blev ramt af en svingende bilist.

Heldigvis slap den 32-årige ifølge politiet heldigt fra uheldet og kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.

Føreren af bilen, en 30-årig kvinde, blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.

Færdsel

Tirsdag kl. 11.38 skete der et færdselsuheld på Skanderborgvej i Viby. En 28-årig mandlig bilist kørte op bag i en bil ført af en 59-årig kvinde. Ingen af parterne kom umiddelbart noget til. Den 28-årige blev sigtet for ikke af holde nok afstand til den forankørende. Da han virkede lettere desorienteret besluttede betjentene at anholde og sigte ham med henblik på at tage en blodprøve, der skal vise, om han har haft narko eller for meget alkohol i blodet.

Tirsdag kl. 21.01 blev en 19-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Ridderstræde i Aarhus.

Tirsdag kl. 22.34 blev en 56-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spritkørsel, da han blev standset af en patrulje på Paludan-Müllers Vej i Aarhus V.

Natten til onsdag kl. 02.14 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Asmusgårdsvej i Lystrup.

Onsdag kl. 5.53 blev en 20-årig kvindelig bilist anholdt og sigtet for sprit- og narkokørsel, da hun blev standset af en patrulje på Jernaldervej i Aarhus V.

Indbrud

Der har ikke været nogen anmeldelser om indbrud i privat bolig i Aarhus Kommune det seneste døgn.