Onsdagens coronatal: Eksplosiv stigning i Aarhus
Antallet af nye smittede med covid-19 er mere end fordoblet fra i går til i dag i Aarhus Kommune.
150 aarhusianere er i det seneste døgn konstateret smittet med covid-19. I går var tallet 70, og den store stigning på over 100 procent skyldes ikke umiddelbart, at der skulle være være testet mange flere. På landsplan blev der i går testet 71.322 personer, og i dag er der testet 78.281 personer, hvilket kun er en stigning på 10 procent.
Dagens smittetal er det næsthøjeste i Aarhus under hele epidemien. Det højeste antal, 157, blev registreret 23. oktober.
På landsplan er 1.586 personer testet positiv i det seneste døgn. Seks personer er døde med coronavirus, og der er sket en stigning i antal indlagte fra 254 i går til 266 i dag. Af dem er 36 på intensiv, og af de 36 ligger 27 i respirator.
jr