Hinnerup vil spise sammen før lystænding
Kian Johansen
Inden en del mennesker i Hinnerup og omegn vil tænde deres julelys på samme tid på søndag klokken 19.45, så er der en opfordring til at spise sammen og hver for sig.
Ni af områdets spisesteder bakker nemlig op med tilbuddet: "Vi spiser sammen hver for sig".
"Vi håber, at mange vil spise sammen hver for sig nedenfor og støtte lokalt," siger Susanne Hjørlund, der kom på ideen med at tænde lys i Hinnerup.