Præsteklumme: Julen står for kirkedøren

præsteklumme Jul og kirke hænger uløseligt sammen. Og vi plejer at gøre døren høj og porten vid, som vi synger til advent. Med utallige juleafslutninger for skoler og daginstitutioner. Med adventsfester, luciaoptog, julekoncerter og De Ni Læsninger. For ikke at tale om juleaften, der hvert år i alle sogne fejres for fulde kirker til flere gudstjenester i løbet af dagen.

I år bliver det hele anderledes: vi holder døren forsigtigt på klem; der skrues ned for de mange skoleafslutninger, og i mange sogne bliver der, for at undgå kaos ved kirkedøren, tilmelding til juleaftensgudstjenesterne.

I Holme Kirke har vi i mange år haft åben kirke tre aftener i adventstiden, hvor man kan komme og stemme sindet til jul i den stearin-oplyste kirke. I år skruer vi op for den åbne kirke, og tirsdag d. 22. december kan man i de sene eftermiddagstimer både se og høre, ja nærmest mærke julebudskabet om det lille barn, der engang blev født med en ny tidsregning, og satte det enkelte menneskebarn før alle andre hensyn. På den måde håber vi at komme den store søgning til gudstjenesterne juleaften i møde med en anden mulighed. For selvom vi fordobler antallet af gudstjenester, kan vi i år kun rumme mindre end halvdelen af dem, der plejer at søge til kirken juleaften.

Her på vores breddegrader er det ikke så tit, vi bare går ind i en kirke for at finde ro og rum til en lille personlig andagt. Som regel er kirken låst uden for gudstjenestetid – og hvis den ikke er låst, så er den rungende tom. Og det kan være svært at få en fornemmelse af fordybelse og gudsnærvær i, jeg havde nær sagt: det gudsforladte rum. Jeg tror, de fleste af os har helt andre oplevelser, når vi er sydpå, og går ind i en kirke for at få en stille stund. Her er der som regel allerede nogen, der sidder i stille fordybelse, andre tænder lys ved et af de mange sidealtre; rummet virker nærmest ladet med bøn, og man falder helt naturligt ind i en form for inderlig ro.

Det er den stemning, vi forsøger at skabe ved den åbne kirke i december, ved krybbespillet ind under jul og ved meditationer hver torsdag hele vinteren. Vi fylder rummet med stearinlys og stille musik. Og så kan man komme og sætte sig en tid efter behov. Det giver en anden form for ro end den mere skematiske gudstjeneste. Og en helt anden fordybelse end den lyd- og lystomme kirke kan. Eller med adventssalmens ord igen: Jeg hjertets dør vil åbne dig.