Der er fejl i mere end hver tredje sag der ankes

Klumme Er Favrskov Kommune altid gode nok til at finde ud af, hvilke børn der bør anbringes, og hvilke der ikke bør? Og at afdække hvordan man ofte med små midler hurtigt løfter en familie i den gode gænge igen.

Og hører sagsbehandleren reelt på, hvad forældre og børn egentlig siger - også det, der siges uden ord?

Og nedskriver de så faktuelt og nøgternt de rigtige oplysninger og forholder sig til dem på et oplyst grundlag.

"Ja," siger både borgmester Nils Borring og forvaltningen, uden at gå i detaljer med sagerne, for det må de ikke.

Der henvises til, at der afgøres korrekt i masser af sager og at klagemængden derfor er meget lille.

Selvom mængden måske er 'lille' i forvaltningens øjne, så har kommunen altså begået fejl og bliver bedt om at ændre deres beslutninger i 38,8 procent af sagerne. (ast.dk/tal-og statistik-app/ tal for 2019)

Så hver gang man klager, så er der fejl i hver tredje sag...

Er det godt nok?

Tænk, hvis hver tredje Coronatest eller vaccine er forkert, eller hvis mekanikeren kun kan reparere to ud af tre biler, så den kan bremse og køre.

"Jo, men de andre landes vacciner er forkerte i halvdelen af tilfældene og andre mekanikere har en fejlrate på 50 procent," kunne det lyde i forsvaret fra forvaltning og politikerne.

Det er med henvisning til, at landsgennemsnittet i afviste klagesager er på 50 procent. Aha. Så det er godt, at alle andre kommuner fejler endnu mere... Og at Favrskov ’kun’ fejler en tredjedel.

Lokalavisen Favrskov og mange andre medier rundt omkring i landet støder ofte på forældre, der fortæller om svære børnesager hos kommunerne.

Desværre er det ofte yderst vanskeligt at fortælle om disse sager, fordi det overordnede princip er, at børnene skal beskyttes og at ingen af dem skal kunne genkendes i offentligheden.

Der er mange tilfælde, hvor børnene har bedst af at være andre steder, end hos deres forældre. Der er også eksempler på, at børn skulle have været anbragt, men ikke blev det. Da Lokalavisen Favrskov senest lagde tryk på kommunen for et par år siden ved at beskrive fællestræk fra et utal af børnesager, så drev det politikerne til at vedtage endnu flere beføjelser til embedsværket og sende lidt flere penge og foranstalte et mindre 'opdragelseskursus' for en lille del af de menige sagsbehandlere, men ikke for lederne.

Resultaterne udebliver i den helt store skala, selvom et par procentpoints forbedring i rigtigt afgjorte sager da er fint nok.

Ingen kan vel være uenige om, at vi skal hjælpe børnene. At vi skal passe på dem. At vi skal forebygge og gribe ind, når det er nødvendigt. Ofte hører vi, at det bare er enkeltsager som medierne afdækker. Og år efter år fortsætter medierne med at få henvendelser fra desperate forældre.

Hvor er den empatiske og helt nøgterne evne til at indhente oplysninger og kombinere det med en rationel logik?

Man ville nå frem til helt andre resultater, end dem man ender med. - Er min påstand.

I stedet for at indrømme fejl fra kommunens side, så skrives det ind i rapporterne, at det er forældrenes egne fejl og mangler der uhæmmet bærer skylden, hvis altså forældrene ikke er uligevægtige, kværulanter, psykisk syge, eller en kombination af alle tre dele.

Hvordan bliver forældre og børn mødt? Hvilke metoder anvendes der? Og vælger man altid den mest skånsomme foranstaltning?

"Nej," siger Ankestyrelsen, for hver tredje sag hjemsendes til genbehandling.

Det kan vi gøre bedre!