Louise slår et slag for foreningslivet: "Vi har hallen som vores andet hjem"

foreningsliv Det har altid være Louise Bygballe Hansens drøm, at hendes børn og familie skulle have den samme glæde ved foreningslivet, som hun selv havde under sin opvækst i Sønderjylland. At finde trygheden, venskaberne og kammeraterne her, og nærmest have hallen som sit andet hjem. Lige præcis det har hun i løbet af bare fire år fundet i Hadsten Håndbold.

"I Hadsten Håndbold er man gode til at tage fat i folk og få dem med i fællesskabet. Så lige så stille kom jeg med, derefter børnene, og til sidst Lars, der ellers havde forsvoret nogen sinde at stå på en håndboldbane. I dag er han både træner og spiller," fortæller hun med et smil.

Den samme fornøjelse og fællesskabsfølelse under hun gerne alle andre.

"Man er altid velkommen i hallen, og der lyder altid et hej, når man kommer. Det er kulturen."

Sammen med sin mand Lars og deres tre børn flyttede Louise til Hadsten i 2016. Hun er uddannet pædagog og har arbejdet i en vuggestue i Aarhus, indtil hun i august sidste år blev kommunal dagplejer i Hadsten.

Artiklen fortsætter under billedet

En hel hal-dag

En god lørdag for familien Bygballe Hansen er en dag i hallen. Ved 9-tiden cykler hele familien afsted med madpakker og snacks. Både Lars og Louise er trænere for hver deres hold, hvor børnene også er med - de store piger på Lars' hold og sønnen Jonas på Louises U5 Trille Trolle. Bagefter fortsætter Jonas gerne på U7-holdet, hvor han også er faldet godt til, og Louise kører videre med at træne Favrskov Fighters, der er Favrskovs Lykke Liga. Imens går Lars og pigerne op i caféen og snakker og hygger sig med andre familier.

Som regel rundes lørdagen af med at se kampen i 1. division.

"Hvis familien af en eller anden grund skal hurtigere hjem ærgrer alle sig. En god hal-lørdag er en hel lørdag. Vi ser virkelig frem til det," understreger Louise.

Tit tager håndboldfolket også afsted om søndagen, selv om der ikke er træning. Så bliver der ringet rundt:

"Vil du med en tur i hallen..."

Artiklen fortsætter under billedet

Favrskov Fighters

Efter at være flyttet til Hadsten blev Louise hurtigt spurgt, om hun havde lyst til at være en af trænerne for Trille Trolle for drenge og piger. Selvfølgelig ville hun det.

Sidste år var hun med til at starte Favrskov Fighters, den lokale version af Lykkeliga for udviklingshandicappede børn. Holdet startede op i januar og kom på rekordtid op på 25 spillere. Den yngste er 5 år og den ældste 32.

Louise havde ikke erfaring med denne målgruppe, men hendes altoverskyggende ønske var, at denne gruppe også fik tilbud om at være en del af fællesskabet.

"Allerede nu har vi de vildeste stjernehistorier," smiler hun og fortæller om den dreng, der i starten allerhelst ville sidde for sig selv og kigge på. I dag øver han teknik og deltager glad i alle aktiviteter. Og den meget stille pige, der syntes at alt var svært. I dag er også hun blomstret op.

"Hun kan så meget - også lave fis med os."

Kæmpe netværk

Håndbolden har givet Louise et kæmpe netværk. Derfor er hun også faldet så godt til i Hadsten.

"Grundfølelsen er, at i Hadsten hjælper man hinanden og byder ind, hvis folk har brug for en hånd. Vi kender hinanden så godt og er trygge ved hinanden."

Det giver sig også udtryk i, at Louise lader sønnen Jonas selv gå omkring i hallen, selv om hun er optaget af sin træning. Det ville hun aldrig turde andre steder.

"Men jeg ved, at folk kender ham og passer på ham. Det samme ville jeg gøre over for andres børn."