Det skal være ok at sige nej tak til alkohol
Skanderborg Gymnasium konkurrerer sammen med 21 andre gymnasier om at skabe den bedste lommefilm i forbindelse med kampagnen 'Drik mindre – oplev mere
For sjette år i træk konkurrerer gymnasier på tværs af landet om at lave den bedste lommefilm i konkurrencen 'Drik mindre – oplev mere', som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står bag.
Onsdag i sidste uge var turen komme til 1.g'erne på Skanderborg Gymnasium, der opdelt i grupper skulle prøve kræfter med at idéudvikle, skrive manuskript, tegne storyboard, filme og redigere en kort kampagnefilm med deres bud på, hvordan man skaber en festkultur, hvor høje promiller ikke er omdrejningspunktet. Undervejs blev de klædt på med mere viden om unge og alkohol.
Rummelig alkoholkultur
En ny undersøgelse viser, at unge ønsker en ny festkultur, hvor det bliver accepteret at sige nej tak til alkohol. Mange af de unge oplever, at deres alkoholforbrug stiger, når de starter på en ungdomsuddannelse.
Samtidig mener mere end halvdelen af de unge, at alkoholforbruget blandt unge i Danmark er for højt, og de ønsker en mere rummelig og inkluderende alkoholkultur.
"Vores undersøgelser viser, at unge oplever, at man skal drikke for at være en del af det sociale fællesskab. Men et stort flertal ønsker forandring. De vil gerne have en ny festkultur, hvor det er acceptabelt at sige 'nej tak' til alkohol, og seks ud af ti siger, at de ikke har behov for at drikke til fester for at have det sjovt med deres kammerater," siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens fælles alkoholkampagne 'Fuld af liv'.
Vi håber, at konkurrencen kan bidrage til, at de unge forholder sig kritisk til festkulturen, og at de kan inspirere hinanden til at tænke fester på nye måder, hvor alkohol fylder lidt mindre
Kampagnen har som formål at få unge til at udsætte deres alkohol debut og drikke mindre, så ricikoen for alkoholrelaterede sygdomme senere i livet reduceres.
Udenfor fællesskabet
Ifølge den netop offentliggjorte rapport 'Unges alkoholvaner i Danmark 2019' mener 52 pct. af de unge, at hvis man ikke drikker, så er man ofte lidt uden for det sociale fællesskab til fester. 81 pct. ønsker en alkoholkultur, hvor alle accepterer et 'nej tak' til alkohol, og 59 pct. mener ikke, at de har behov for at drikke for at have det sjovt til fester.
Tænk over forbruget
Målet med filmkonkurrencen er at få de unge til at reflektere over deres alkoholforbrug
"Vi håber, at konkurrencen kan bidrage til, at de unge forholder sig kritisk til festkulturen, og at de kan inspirere hinanden til at tænke fester på nye måder, hvor alkohol fylder lidt mindre, end det er tilfældet i dag. Måske bliver man faktisk sjovere og mere attraktiv at være sammen med, hvis man ikke drikker sig helt i hegnet," siger Søren Stokholm Thomsen, projektchef i TrygFonden.
bo