Hold ud,du stjernepilgrim

kirkeklumme For nylig fik jeg anbefalet at gå flere ture, fordi min hjerne sommetider kører turbo, når dagene ræser derudaf. Hjerneforskningen viser, at kroppens bevægelser under gang påvirker hjernen til at sætte tempoet ned. De rytmiske bevægelser under en vandring påvirker hjernen fysiologisk, så den bliver sat ned i gear igen. Og jeg kan mærke, at det virker. Det giver ro. Både til krop, hjerne – og ånd. Nu er det min ambition at gå en lang tur hver mandag på min fridag. Det kan nemlig være svært at sætte sig ned og slappe af, når der er meget, man stadig skal nå. Men ved at gå en lang tur, så kan man ikke andet end at koble fra. Særligt, hvis man lader telefonen blive hjemme og kun tager de input ind, som selve vandringen tilbyder.

Det har fået mig til at interessere mig for pilgrimstanken igen. At gå pilgrimsvandring er blevet mere og mere populært i Danmark gennem de sidste 20 år. Og det giver mening. I en tid, hvor mange af os savner fordybelsen og roen, men ikke ved, hvordan vi skal komme derhen, da er det meget ligetil at snøre skoene på og gå ud med Gud på de lange veje og stier. Så kommer det nemlig af sig selv, roen og fordybelsen, uden at vi selv skal præstere det. Det kan ikke tvinges frem. Men det er én af frugterne af en god vandretur.

Det har også mindet mig om min bedstefar Jendres yndlingssang: "Imellem nattens stjerner". Sangen handler om den stjerne, der i julen pludselig lyser klart imellem alle nattens stjerner. Og den handler om den pilgrim, der går ud for at finde stjernen, og som følger sin længsel. Og efter at have vandret længe og holdt modgang ud, har mistet venner, navn og ære – så kommer det sidste vers: "Hold ud, du stjernepilgrim, på vej mod Betlehem. Du er på vej mod lykken. Du er på vejen hjem."

Det er juletid. Det er ofte en travl tid for mange af os, hvor alting kører på turbo. Det skulle egentlig være den højtid, hvor vi samles med ro i hjertet og fordyber os i julens mysterium. Hvordan ser julen ud for dig i år? Har du travlt med at nå det hele? Har du tankemylder? Har du sorg i hjertet? Har du mange bekymringer? Bliver du nedslået, når du ser nyheder på TV? Måske skal du snøre skoene på fødderne og gå ud med Gud. Ud og se, hvad der sker. Lad telefonen og alt det andet vente lidt. Gå med forventning. Mærk din længsel. Hvil i den rytme, som en god vandring giver. Hvil i det løfte, som lyder – også til dig – her i adventstiden: ”Hold ud, du stjernepilgrim, på vej mod Betlehem. Du er på vej mod lykken. Du er på vejen hjem.”